Notater
Match 1,751 til 1,800 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1751 | Boede ved sin død Griffenfeltsgade 7, København | Hoydal?, Adamine Marie Dorthea Struer (I5715)
|
| 1752 | Boede ved sin død hos sønnen Peder Daniel Christiansen i skovfogedhuset i Præstegårdsskoven i/ved Torrild. | Pedersen, Hans Christian (I5424)
|
| 1753 | Boede ved sin død i 1885 Skyttevej 8, København | Norup, Frederik Georg Waldemar (I10143)
|
| 1754 | Boede ved sin død i 1894 Baggesensgade 35, København | Iversen, Andrea Nicoline (I10139)
|
| 1755 | Boede ved sin død i Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade, København. Dette fremgår af en notits i "Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer (1831-1849)" den 20 august 1843. Stormgade lå i Vor Frue Sogn, Københavns Amt, hvor Elisabeth Sophie imidlertid ikke er at finde blandt døde kvinder. | Thrane, Frederikke? Elisabeth Sophie (I5207)
|
| 1756 | Boede ved sin død i Villa Solkjær, Kurveholmen 20, Ribe https://aarhuswiki.dk/wiki/Rasmus_Mønsted_(1867-1938): "Rasmus Mønsted (født 16. november 1867 på Lyngsbækgård, død 24. marts 1938 i Ribe) var gård- og mølleejer. Rasmus Mønsted var søn af Hans Peter Fausting Mønsted (1837-1914) og Charlotte Amalie Dorthea Zacho (1838-1919). Han giftede sig med Astrid Sass (1877-1929), med hvem han fik sønnerne Kaj, Hans Henrik, Erik og Svend. Efter hustruens død i 1929, giftede han sig med dennes søster, Charlotte Sass (1884-1968), som blev kaldet Lotte-Moster i familien. Rasmus Mønsted var nevø til margarinefabrikanten Otto Mønsted (1838-1916). Mønsted erhvervede i 1899 Graa Mølle ved Lisbjerg. Overtog i 1910 det fædrene gods Lyngsbækgård, men solgte godset til et konsortium for 450.000 kr. i 1918 og flyttede i stedet med sin hustru til villaen "Parma" i Brabrand. I 1924 erhvervede Mønsted sig atter en gård, Langå Søgård, men efter hustruens død i 1929 solgte han gården og flyttede til Funder ved Silkeborg. I 1932 flyttede han sammen med svigerinden Charlotte Sass med hvem han giftede sig i Ribe. Rasmus Mønsted blev efter sin død i 1938 begravet på familiegravstedet på Lyngsbækgård." | Mønsted, Rasmus (I9682)
|
| 1757 | Boede ved sin død Prinsessegade 10, København | Andersen, Lotte Barfod (I144)
|
| 1758 | Boede ved sin død Sorø Landevej 65, Slagelse | Andersen, Anna Maria (I10612)
|
| 1759 | Boede ved sin død Sorøvej 217, Slagelse | Hansen, Niels Peder (I8032)
|
| 1760 | Boede ved sin død Stationsvej 39, Lindholm, Aalborg Amt | Petersen, Dusine (I7836)
|
| 1761 | Boede ved sin død Strandgade 6, København | Pedersen, Aage Friis Barfred (I7291)
|
| 1762 | Boede ved sin død Toldbodgade 28, København | Leisner, Jacob August (I5714)
|
| 1763 | Boede: 1934: Arendalsgade 7, København 1940: Østbanegade 45, København 1955: Hørsholmvej 22, Rungsted | Beeken, Torben Henrik (I7983)
|
| 1764 | Bog- og papirhandler. Har en søn. | Rasmussen, Oskar Loppnau (I3269)
|
| 1765 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Olaf Lauritsen (I4475)
|
| 1766 | Bopæl 1918: Altona, Tyskland | Gjede, Andreas August (I7638)
|
| 1767 | Bor 1921: Vendersgade 9, Viborg (hos forældrene) 1925: Vendersgade 9, Viborg (hos moderen) 1930: Vendersgade 9, Viborg (hos moderen) | Sørensen, Hedvig Tomine (I9451)
|
| 1768 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Thorlak Benjamin Bjørn (I812)
|
| 1769 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Peter Villiam Nørgård (I4291)
|
| 1770 | Bor: 1891: Dannebrogsgade 51, København - ved konfirmation | Kann, Karen Ernestine Caroline (I5749)
|
| 1771 | Bor: 1895: Lombardigade 21, København 1910: Tordenskjoldsgade 28, København 1936: Prinsessegade (Christianshavn) 17 B, 3. | Leisner, Eduard Jørgen (I5716)
|
| 1772 | BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten. (VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904). | Barfod, Niels (I3555)
|
| 1773 | Borgmester i Simrishamn. | Wettring, Fredrik (I4990)
|
| 1774 | Bosat i Calais. Har en søn og en datter. | Deladrière, André (I4160)
|
| 1775 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Enberg, Karl Valfrid (I4060)
|
| 1776 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Fredrik Erland (I4200)
|
| 1777 | Bram Rud Schack Barfod har efter skolegang fået mikrofotografuddannelse, hvorefter han er blevet fotograf og lydmand på danske og svenske TV- og kortfilm. Hans samleverske er Maria Færgemand de Silva. | Barfod, Bram Rud Schack (I352)
|
| 1778 | Bygoged og postmester i Tessin i Mecklenburg. | Seelandt (I2109)
|
| 1779 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nørgård, Camilla Charlotte Billegrav (I4290)
|
| 1780 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Klaus Jørgen (I4436)
|
| 1781 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Poul (I4748)
|
| 1782 | Cand. polit. Har tre børn. | Henningsen, Lasse (I3338)
|
| 1783 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Holst, Jørgen (I1349)
|
| 1784 | Cand. polyt. Blev inspektør ved Hillerød tekniske Skole og lærer i matematik ved Statens Lærerhøjskole og senest lektor ved Frederiksborg Statsskole. Han har to sønner og to døtre. | Bøggild, Adam Nicolaj Peder (I2741)
|
| 1785 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Broager, Peder Dorph (I3017)
|
| 1786 | Cand. Scient. og en phD i mikrobiologi ved Københavns Universitet. | Klingenberg, Kenneth (I6988)
|
| 1787 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Carina Engell (I484)
|
| 1788 | Carl Frederik Petersen var læge. Han var først læge i Mejlby ved Århus, derefter 7 år i Vestindien og fra 1909 i Ny Sukkertoppen i Grønland, hvor han døde. | Petersen, Carl Frederik (I458)
|
| 1789 | Carl Frederik Rasmus Petersen var farver. | Petersen, Carl Frederik Rasmus (I459)
|
| 1790 | Carl Georg Bech var 1941-1975 skovrider ved Houborg Plantage, hvor han endvidere 1975-1980 var bestyrelsesformand. | Bech, Carl Georg (I6529)
|
| 1791 | Carl Laurits Madsen var bogbindermester. | Madsen, Carl Laurits (I192)
|
| 1792 | Carl Otto Lund blev lensmand i Hedrum 1855-72 og virkede fra 1872 som underretssagfører i Larvik. | Lund, Carl Otto (I1104)
|
| 1793 | Carl Vilhelm Barfoed blev døbt med bl.a. prinsen af Nordborg som fadder. | Barfoed, Carl Vilhelm (I1046)
|
| 1794 | Carl Wilhelm Barfoed blev som sin ældre bror opdraget hos morbroderen Ove Fabricius på Ærø, hvorefter han lærte handelen hos købmand Holmsted i Odense. 18-20 år gammel rejste han til Norge, hvor han blev handelsbetjent hos købmand Hans Falkenberg i Larvik. Han giftede sig i 1816 med Marie Pauline Rosenberg, som imidlertid døde i 1817, hvorefter han i 1820 giftede sig med søsteren Bolette Frederikke Rosenberg. Han blev i Larvik som købmand og døde her i 1857, mens hans kone døde her i 1869. Han havde 1 barn med sin første kone (XIV,4) og fem børn med sin anden kone (XIV,5-9). | Barfoed, Carl Wilhelm (I1069)
|
| 1795 | Carl Wilhelm Barfoed overtog sin fars forretning som købmand og videreførte den sammen med sin yngre bror. | Barfoed, Carl Wilhelm (I1122)
|
| 1796 | Caroline Amalie Barfoed og Laurits Christian Clausen Barfod er tvillinger. | Barfoed, Caroline Amalie (I939)
|
| 1797 | Caroline Christine Nikoline Barfoed har været ansat ved Finsens lysinstitut. | Barfoed, Caroline Christine Nikoline (I490)
|
| 1798 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Carolina (I543)
|
| 1799 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carlsen, Carsten (I4801)
|
| 1800 | Cartus Frederik Koefoed-Hansen var hotelejer. | Koefoed-Hansen, Cartus Frederik (I448)
|