Notater
Match 1,801 til 1,850 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1801 | Chauffør i Danmark til 1954, i Fremmedlegionen 1954-59, derefter forsvundet i Marseille. | Reimer, Svend (I8229)
|
| 1802 | Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16). | Barfoed, Christen Hansen (I415)
|
| 1803 | Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev. Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis. Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden. Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756. Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende: O, lille søde glut og yndige Christiane. Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig. O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave, I dig jeg mere får, end som jeg burde have, Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan, det viser visselig min Gud og Skabermand. I øvrigt må de vist forsikre dig om dette, at du og ingen mer skal eje mig med rette, så jeg af Hjertet skal dig elske redelig så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig. Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster". Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild. De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke. Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie. | Barfoed, Christen Hansen (I994)
|
| 1804 | Christian Carl Thomsen Westergaard var koffardikaptajn. | Westergaard, Christian Carl Thomsen (I290)
|
| 1805 | Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet. | Barfod, Christian Emil Ranfft (I944)
|
| 1806 | Christian Hellegaard Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd Hellegaard, der da også siden testamenterede ham 600 rdl.. I 1744 blev han kadet på Asiatisk Kompagnis skib Tranquebar til rejse til Ostindien. Skibet ankom her den 10/7 1745, hvor han imidlertid blev bragt syg i land. Han fik da tillagt 15 rdl. til medicin, men selvom han muligvis blev rask forulykkede han vist med skibet, som den 27/1 1746 forlod Trankebar. | Barfoed, Christian Hellegaard (I1050)
|
| 1807 | Christian Hestbech var lagerforvalter. | Hestbech, Christian (I350)
|
| 1808 | Christian Immanuel Jeppesen Karstoft var sognepræst. | Karstoft, Christian Immanuel Jeppesen (I294)
|
| 1809 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Christian Krabbe (I528)
|
| 1810 | Christian Rasmussen var gårdejer. | Rasmussen, Christian (I171)
|
| 1811 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Forrestal, Christian Richard Ejvind (I4272)
|
| 1812 | Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod. | Barfoed, Christian Severin (I737)
|
| 1813 | Christian v. Essen Barfoed kom ved faderens død til sin morbror pastor Chr. Fabricius i Skanderborg og derefter i 1804 i lære hos vinhandler Simoni i Ålborg. Også han rejste til Norge og kom i 1807 til Kragerø, hvorefter han samme år blev fuldmægtig på postkontoret i Christiania og 1809 til 1814 var han desuden fuldmægtig i provideringskommissionen for Norge. Ved adskillelsen mellem Norge og Danmark i 1814 forblev han i Norge og var en tid lang supercargo og købmand i Christiania og Larvik indtil han 1821 tog tilbage til Danmark, hvor han giftede sig i 1822. Han levede på Ærø af sin formue, indtil han i 1824 købte gården Hummeltofte ved København. Den brændte ulykkeligvis i 1835, hvorefter han i 1837 solgte den og siden levede i København som kommissionær. 1842 bosatte han sig dog i Svendborg, hvor han døde 1849 "Skønt i den senere tid tiltagende brystsvaghed havde ladet hans nærmeste ane, at hans bane ikke ville vorde lang, kom afskedens time dog så uventet". De havde 8 børn (XIV,10-17) | Barfoed, Christian v. Essen (I1074)
|
| 1814 | Christine Susanne Barfoed blev opkaldt efter sin farmor og sin mormors mor. Hun begravedes i Assens kirkes nordre gang. | Barfoed, Christine Susanne (I1013)
|
| 1815 | Christopher Wiinfeldt Nyholm var fuldmægtig i Finanshovedkassen. | Nyholm, Christopher Wiinfeldt (I491)
|
| 1816 | Cirkusdirektør og fyrværker. Havde 3 børn i det første ægteskab (2 piger og en dreng) med Marie Rosa Lucie Bono og 7 børn i det andet (1 pige og 6 drenge, Adolph nr. 2 i rækken) med Johanne Martine Rebekka Mikkelsen. | Hoffmann, Francois Carl Adolph (I4699)
|
| 1817 | Cirkusdirektør, fyrværker. Havde fem børn af hvilke Francois var den yngste. | Hoffmann, Carl Wilhelm August Heinrich (I4701)
|
| 1818 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Ole (I4737)
|
| 1819 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Klaus (I4753)
|
| 1820 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Puggaard, Susie (I4512)
|
| 1821 | Clarence P. Greer er advokat | Greer, Clarence P. (I93)
|
| 1822 | Claus Barfod blev i 1707 korporal og den 20/2 1712 blev han fendrik ved det fynske nationale infanteriregiment Ditlev Holstein. Den 18/11 1712 blev han sekondløjtnant ved samme regiment i Fredericia, og i 1714 blev han her gift med Christine Cirtzau, hvis far var sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Han blev forflyttet til København i 1716, da han den 7/9 blev garnisonsadjudant her. Vi ved, at han i 1719 boede i Anthonistræde 23, og i november 1722 blev han karakteriseret kaptajn, og i 1725 ejede han en gård i Gothersgade 173, der var et grundmuret hus i 2 etager med frontespice. Ulykkeligvis døde hans kone og blev begravet i 1726 ved Københavns Garnisonskirke. Han giftede sig igen i 1727. Selvom han efter den store brand i København i 1728 fik 10 års frihed for indkvartering i gården i Gothersgade flyttede han bort, da han den 10/4 1730 blev virkelig kaptajn ved det nordsjællandske infanteri regiment i Holbæk indtil korpsets reduktion i 1731. Han var da flyttet herud, idet han 1729 havde forpagtet Eriksholm og samme år købte han på auktion efter kommerceråd Chr. Hellegaard holbækgård med Merløse kirke for 3000 daler, men kirken solgte han dog igen for 650 daler. Ulykkeligvis døde hans kone i 1726, og han giftede sig igen i 1727. Også hans anden kone døde tidligt, i 1734. Han blev da gift for tredje gang i 1739. Han ejede da foruden Holbækgård også to bondegårde i Kvanløse og én i Kyndby på ialt 25 tønder og 4 skæpper hartkorn samt en jord i Holbæks marker. I Holbæk kirkebog står i året 1751, at den 8. januar stod Karen Rasmusdatter skrifte for synd mod det sjette bud og udlagde til barnefader captajn Barfod, og en måned senere ser vi, at den 19/2 udstod captajn Barfod kirkens disciplin for synd imod det sjette bud. Han har da været 62 år. Efter et ulykkestilfælde den 7/6 1759 døde han. Arvingerne fragik arv og gæld og enken flyttede til København, hvor hun boede i Store Grønnegade nr. 228, men efter at hun et år tidligere havde haft et anfald af apoplexi, faldt hun pludselig om på gaden og brækkede et lårben og døde. Han havde ni børn med sin første kone (XII,2-10), fire børn med sin anden kone (XII,11-13 samt XII,179) og to børn med sin tredje kone (XII,14-15). | Barfod, Claus (I1029)
|
| 1823 | Claus Hansen Barfod tog som barn en rottekugle af sin fars chatol, slugte den og døde af det. | Barfoed, Claus Hansen (I1063)
|
| 1824 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Claus Peter (I720)
|
| 1825 | Conrad Hartvig Frantz Barner var proprietær. | Barner, Conrad Hartvig Frantz (I203)
|
| 1826 | Cort Adeler Qvist var stationsforstander. | Qvist, Cort Adeler (I334)
|
| 1827 | CXII,142) Gårdejer. Havde en datter. | Barfot, Gabriel Joachimsson (I1769)
|
| 1828 | D?d af lungebet?ndelse | Münster, Andreas Jacob Peter (I7751)
|
| 1829 | Da faderen allerede døde tidligt måtte moderen klare sig ved syarbejde. Ved hjælp af Muhliuschen Vaisenhus kunne han fra 1888 til 1891 blive undervist på lærerseminariet i Eckernførde, hvorefter han fik ansættelse som lærer ved en skole i Lottorf ved Slesvig. I 1894 flyttede han til Kiel og efter ti år som lærer ved en folkeskole kom han til Oberrealskolen ved Königsweg, og selvom han var uddannet som folkeskolelærer, overdrog professor dr. Heyer ham undervisningen i biologi i Oberprima. Han havde en udmærket viden, men også den gave at kunne få sine elever til at iagttage, søge og forske. I 1892 leverede han sit første bidrag til "Vereinigung zur Pflege der Natur- und Landeskunde" og var fra 1896 indtil sin død foreningens redaktør. Heinrich Barfod var meget virksom også i "Allgemeinen Schleswig-Holsteinischen Lehrerverein" og i 1900 grundlagde han en "Vereins der Aquarien- und Terrarienfreunde" og var 1902 redaktør af foreningens blad "Nerthus". Han var desuden næstformand i Kieler Tierschutzverein fra 1902 og overtog i 1914 redaktionen af "Die Heimat" og var redaktør til sin død. Iøvrigt medvirkede han aktivt i flere foreninger og hjalp mange skoler ned levering af mineralsamlinger. Han havde fem børn, hvoraf dog kun tre blev voksne (Schleswig-Holsteinischen Biographischen Lexicon, Neumünster 1970). | Barfod, Heinrich Theodor Wilhelm (I2044)
|
| 1830 | Da han blev konfirmeret i 1852 tjente han hos Andreas Kjeldsen i Kousted | Jensen, Søren (I1182)
|
| 1831 | Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn. | Barfod, Else Cathrine (I988)
|
| 1832 | Da hendes mand dør kun en måned efter deres bryllup i 1930, bosætter hun sig som enke i Nord Statland og døde hér 1966. | Hoskildsen, Hildur Fredrikke (I3132)
|
| 1833 | Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848. | Barfoed, Else Cathrine Dorthea (I242)
|
| 1834 | Da japanere ikke var særlig var særligt populære i USA, ændrede Kameko Shimabuko fornavn til Ellen Fusayo. | Shimabuko, Kameko (I627)
|
| 1835 | Da Poul er 19 år, dør hans forældre og han kommer til Øse præstegård til sin FASTER Karen Poulsdatter (IX,11) g.m. Præsten Mads Mortensen Morsing. Poul Overtager Embedet i Øse efter onklen.(jvf. Vibeke Hammer) | Buch, Poul Madsen (I7035)
|
| 1836 | Daglig leder af Café Barfod på Bakken | Barfod, Josephine Cecilie (I4960)
|
| 1837 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Susanne Birgit Engell (I481)
|
| 1838 | Dansk Bibliografisk Leksikon, 3. udgave, Gyldendal 1979-84. C.F. Schøning, Carl Frederik Schøning, 10.1.1816-26.4.1877, officer. Født i Frederiksværk, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev 1834 elev i højskolen og sekondløjtnant i artilleriet, men afgik allerede 1836 til infanteriet, blev premierløjtnant 1842 og deltog med udmærkelse i krigen 1848–50. Efter sejren ved Fredericia 1849 fremhævede hans brigadechef Chr. de Meza der ellers var mådeholden med ros, ham overordentligt, og også overgeneralen, O. Bülow, roste ham meget. Også ved Isted 1850 førte han sit kompagni dygtigt under meget vanskelige forhold. 1849 blev han kaptajn II, 1852 kaptajn I, og ved de store manøvrer 1861 kommanderede han bataljon. 1864 blev han major og havde en bataljon sydslesvigere der holdtes indelukket i Fredericia, senere et af de på Dybbøl 18.4. ødelagte regimenter der ikke mere kom i fægtning. 1867 blev han oberst, var 1873 midlertidig brigadekommandør og førte gentagne gange brigade ved lejrøvelserne. Hans praktiske og teoretiske dygtighed var almindelig anerkendt, og 1861 blev han medlem af kommissionen om den fremtidige uddannelse af hærens faste officerer, deltog 1866 i udarbejdelsen af det første egentlige, kortfattede, men særdeles praktiske felttjenestereglement. N.å. overdroges det ham at udarbejde et nyt eksercerreglement for fodfolket, og 1870 var han medarbejder ved forslag om en ny straffelov for hæren. 1873 var han medlem af vor første officielle officersdelegation efter 1864 til de store tyske manøvrer. Sit omfattende, yderst grundige kendskab til tjenesten og administrationen i krig og fred nedlagde han i Bataillons- og Compagnitjenesten ved den danske Armee ("S.s. Haandbog"), en fortrinlig vejledning på alle tjenstlige områder, 1861 (anmeldt i Tidsskrift for Krigsvæsen, 1862). 5. udg. 1875 blev autoriseret af krigsministeriet. Familie Forældre: premierløjtnant, senere oberst og kommandant på Bornholm Peter Henrich S. (1787–1866) og Anna Cathrina Borgen (1792–1858). Gift 8.3.1851 i Kbh. (Garn.) med Emma Heloise Victorine Kofoed, født 23.10.1823 i Kbh. (Helligg.), død 17.8.1908 sst., d. af sekretær ved Kbh.s gæsteret og gældskommission, senere kontorchef i hof- og stadsretten, justitsråd Johannes Michael K. (1785–1867) og Jochumine Frederikke Rosen (1786–1871). | Schøning, Carl Frederik (I7447)
|
| 1839 | Dansketaler.dk: "Charlotte Marie Trap (1856-1934) blev født på i København af Malvina Louise Hoskiær (1826-1906), der, Charlotte Trap inkluderet, fik fem børn med geheimekonferenceråd og kabinetssekretær dr. jur. Jens Peter Trap (1810-1885). Charlotte Trap blev adopteret af og gjort til livsarving for hendes på det tidspunkt barneløse onkel og tante, godsejer og hofjægermester Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson (1806-1905) og Regine Margrethe Wilhelmine Feddersen (1817-1875), der bl.a. ejede Damgaard, hvor Charlotte Trap, der også tog sin adoptivfars efternavn ‘de Thygeson’, voksede op. Efter Thyge Georg de Thygesons død i 1905 overtog Charlotte Trap de Thygeson driften af Damgaard, hvor hun, udover at drive landbrug, brugte sin tid og velstand i filantropisk øjemed, samt ved, på gården, at huse forskellige kunstnere, herunder komponisten Carl Nielsen (1865-1931) og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der udførte Trap de Thygesons mindesmærke efter Thygesons død i 1934." fredericiahistorie.dk: "Hun blev født på Vestervold 130 i København den 24. marts 1856 og døbt 27/5 i Holmens kirke. Hun var datter af topograf, geheimekonferenceraad og kabinetssekretær (1856-1884) hos kong Christian IX, dr. jur. Jens Peter Trap (1810-1885) og hans anden kone Malvina Louise Hoskiær f. 24/1 1826 i København, Garnisons s., død 28/10 1906 og begr. 2/11 på Holmens kirkegård. Hendes far blev især kendt for hans udgivelser af "Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark" 1-5 (1858-60) samt to bind om Sønderjylland (1861-64) (Trap Danmark) og "Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864)" samt hof og statskalenderen. Faderen giftede sig første gang i 1841 med Christiane Marie Feddersen (1/5 1820- 7/3 1849), der var en kusine til hendes onkel, kammerherre Thyge de Thygesons kone. Da hun døde giftede han sig året efter med Malvina, der 24/3 1856 blev mor til Charlotte. Faderen døde 21/1 1885 i Holmens sogn. Charlotte var helsøster til Frits Christian Frederik Hoskiær Trap f. 13/2 1851, Harald Gotfred Cort Trap f. 21/11 1852, Cordt Ejner Trap f. 31/8 1859 og Aage Valdemar Trap f. 21/11865 og halvsøster til Caroline Margrethe Birgitte Trap f. 21/10 1842, Josepha Vilhelmina Trap f. 16/12 1846, Regine Margrethe Frederikke Petrea Trap f.25/6 1847 og Vilhelm Trap f. 28/1 1849. Hendes onkel og tante, kammerherre og klitplantør Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson til Mattrup, Vaabensholm, Damgaard & Henneberg Ladegaard (1806-1905) og Regine Vilhelmine Margrethe Feddersen (1817-1875) var barnløse og ville gerne have en livsarving. Det blev så arrangeret således, at de kunne adoptere Charlotte, som derefter flyttede ind på Damgaard i 1880'erne. Thyge de Thygeson havde købt Damgaard i 1854 og 1850 købte han Henneberg Ladegård. Han ejede desuden Ring skov og et lille pengefideikommis. Landbruget på Damgaard og Henneberg Ladegård blev fra 1869, da han blev udnævnt til kammerherre, drevet af forpagter Hans Frederik Hansen. I 1905 døde Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson, 99 år gammel, og hans ejendomme blev overtaget af Charlotte. Frøken Charlotte blev boende på Damgaard, hvor hun blev kendt for at samle forskellige kunstnere omkring sig. Bl.a. boede komponisten Carl Nielsen ofte i kortere eller længere tid hos hende, og mange af hans kompositioner er lavet her. Han satte bl.a. musik til et af hendes digte kaldet "Min fædrendearv". | Trap, Charlotte Marie (I9577)
|
| 1840 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Jeanette (I1308)
|
| 1841 | Datter af amtsingeniør Lorents Segelcke Bonnevie og Dorothea Marie f. Holst. Hun blev student fra Kristiansand Katedralskole og virkede fra 1924 til 1926 som privatlærerinde hos godsejer G. Heiberg i Amle sogn. I 1927 tog hun jordemoreksamen i Bergen og virkede derefter i Kristiansand fra 1927 til 1933. Hun fik to børn. | Bonnevie, Caroline (I2389)
|
| 1842 | Datter af apoteker i Stege Erik Christian Barfoed (XIII,37) og Anneke Cathrine f. Laurberg. Kusine til Poul Abraham Barfoed. De får tre børn. | Barfoed, Cathrine Elisabeth (I2687)
|
| 1843 | Datter af arbejdsmand Andreas Ritter og Henny Margrethe f. Christensen. Hun har tre børn. | Ritter, Bente f. (I2327)
|
| 1844 | Datter af arkivsekretær ved Rigsarkivet Gerhardt Leslie Grove og Petra Severine. Har tre børn. | Grove, Wencke Severine (I2944)
|
| 1845 | Datter af arrestforvarer Hansen. Har et barn, der dog kun blev seks år gammel. | Hansen, Mary Kirstine (I2939)
|
| 1846 | Datter af assessor Frederic von Bonnecreutz og Sara Beata f. Wingenblixt. | von Bonnecreutz, Dorothea Sophia (I1455)
|
| 1847 | Datter af bagermester Hjalmar Eugene Olsen og Anna Margrethe Honoré. | Olsen, Ella Margrethe Honoré (I1241)
|
| 1848 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Edith Julie (I2161)
|
| 1849 | Datter af bogtrykker og rådmand i Odense kancelliråd Søren Hempel og Frederikke Kirstine Kisbye, der var søster til Anders Matias Barfoeds mor, altså er Sophie en en kusine til Barfoed. Hun døde efter en uges sygdom af brystbetændelse 28/11 1843. De havde syv børn. | Hempel, Sophie Margrethe (I1998)
|
| 1850 | Datter af bonde Hans Hansson og Margreta Olsdotter. Hun fik en datter. | Hansdotter, Laurina (I1770)
|