Notater
Match 1,951 til 2,000 fra 3,503
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1951 | Datter af skolelærer og kirkesanger Lorents Peter Benzon Hansen. Hun fik to børn. | Hansen, Marie Kirstine Benzon (I2011)
|
| 1952 | Datter af skomagermester Herluf Møller og Anna Marie f. Waidtløw. Hun havde fire børn. | Møller, Marie Dorothea (I2910)
|
| 1953 | Datter af skomagermester, senere kirkebetjent ved Roskilde Domkirke Carl Vilhelm Sørensen og Louise Frederikke f. Haurberg. Har en adopteret datter. | Sørensen, Emilie Dorthea Johanne (I2897)
|
| 1954 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bahl, Ingeborg Johanne (I2017)
|
| 1955 | Datter af snedker Ljunggren. Hun havde fem børn, hvoraf dog kun tre blev voksne. | Ljunggren, Alma Therese Auguste (I2045)
|
| 1956 | Datter af sognepræst i Borgeby og Löddeköpinge Knud Svensson Hellundius eller Ronnovius og Metta Hansdotter f. Torslow. | Ronnovia, Anna Sophia (I1404)
|
| 1957 | Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221. | Nielsdatter, Mette (I2639)
|
| 1958 | Datter af sognepræst i Fornåsa og Lønsås i Østergøtland provst Andreas Nelander og Margaretha f. Rydelia. | Nelander, Anna (I1411)
|
| 1959 | Datter af sognepræst i Getinge og Revinge Samuel Erlandsson Paulin og Anna f. Hjort. Halvkusine til Christopher Gabrielsson Barfoot, idet hun er datter af Christoffers fasters (IX,76) mands anden kone (eller første?). Hun fik fire børn. | Paulin, Christina (I1698)
|
| 1960 | Datter af sognepræst i Hørby og Lyby samt titulær provst Johan Herlin og dennes tredje kone Sara Christina Laurén. Giftede sig efter Henric Barfoths død med hans efterfølger, sognepræst og titulær provst Christoffer Daniel Bunth. Hun fik sammen med Henric Barfoth 6 børn. | Herlin, Elsa Christina (I1425)
|
| 1961 | Datter af sognepræst i Källstorp Echard Klerck og Anna Petersdotter f. Uppendich. Hun fik ni børn. | Klerck, Hedvig (I1526)
|
| 1962 | Datter af sognepræst i Vinsløv herredsprovst Carl Krøger og Anna Magdalena f. Kling. Havde fem børn med Ifwar, men den yngste søn tog sin stedfars efternavn Schartau efter Ifwar's anden kones anden mand (se der). | Krøger, Hedvig Emerentia (I1602)
|
| 1963 | Datter af sognepræst til Ravnsø Søren Lambertsen | Ravnsø, Anne Sørensdatter (I3578)
|
| 1964 | Datter af sognepræst til Ry Johannes Hoyer og Maren f. von Essen; som enke ernærede hun sig og sine døtre ved at sy for enkedronningen (formentlig Sophie Magdalene (1700-1770) gift med Christian 6.). Hun var alvorlig og religiøs, men en øm og omhyggelig moder, der holdt sine børn til daglig bibellæsning. I sit sidste leveår var hun svag på sjæl og legeme og havde kun få lyse øjeblikke. En søndag morgen, den 10/3 1793, listede hun sig sagte op af sengen og fandt sin død i havets bølger. Hun fik seks børn. | Hoyer, Cathrine Elisabeth (I2793)
|
| 1965 | Datter af sognepræst til Sønder og Nørre Onsild Peter Holger Gjessing. Hun fik to børn. | Gjessing, Elisabeth (I2008)
|
| 1966 | Datter af sognepræsten i Årstad Christen Nielsen Grim. | Grim, Christine Christensdatter (I1398)
|
| 1967 | Datter af sognepræsten i Ensløv Johannes Petersson Lachonius. Hun fik syv børn med sin første mand. Efter Christen Barfoth's død giftede hun sig anden gang med sognepræsten i Ensløv Claudius Backe (1675-1739). | Lachonia, Elisabeth (I1659)
|
| 1968 | Datter af Sven Svensson, der var bonde. Hun fik tolv børn. | Svensdotter, Sara (I1733)
|
| 1969 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, Grethe Howalt (I2761)
|
| 1970 | Datter af told- og konsumptionskasserer Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting. Hun havde tre børn. | Laurberg, Anneke Cathrine f. (I2688)
|
| 1971 | Datter af tømrermester Jochum Bech. Hun nævnes 1834 som sælgekone, og havde fem børn. | Bech, Mette Dorthe (I2139)
|
| 1972 | Datter af tømrermester Johan Davis Unmack og Nicoline Christine f. Andersen. Hun fik 11 børn. | Unmack, Thora Mathilde (I2711)
|
| 1973 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Inga Irene (I2437)
|
| 1974 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Ingelise Ørts (I2235)
|
| 1975 | Datter af øjenlæge, dr. med. Harald Christian Larsen og Meta Olivia Astrid f. Egebjerg. Uddannet fysioterapeut. Har et barn. | Larsen, Astrid Marie (I2750)
|
| 1976 | Datter hofprædikant og provst i Harløsa og Hammarlunda fil. dr. Johan Niclas Gadd og Sophia Regina f. Dahlberg. Hun havde fire børn. | Gadd, Hilda Gustafva Regina (I1472)
|
| 1977 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | pige, en (I155)
|
| 1978 | De blev aldrig gift, men var forlovet. Hun arbejdede mest som husbestyrerinde. | Thomsen, Gudrun (I1214)
|
| 1979 | De blev viet 14/12 1688 i svogeren søfiskal Michel Michelsens hus og med denne og Niels's bror Thomas Lauritsen Bafoed ((IX,16) som forlovere. Hun fik tre børn med Niels Barfoed, men de døde alle som unge. Hun blev begravet 3/2 1717 i St. Petri Kirke og det var bevilget, at hun måtte bisættes om aftenen og at sangklokkerne måtte lyde en time over den forordnede tid. | Witt, Magdalene Jørgensdatter (I3655)
|
| 1980 | De får 3 sønner og 5 døtre | Familie: Peter Trolle Priergaard / Else Cathrine Dorthea Barfoed (F111)
|
| 1981 | DE FØRSTE GENERATIONER For bedre at forstå. hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 13-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder. I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne. Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde. For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv. Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs. Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453. Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere. Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse. Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de tre nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde. Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi: (I,1) Niels Mikkelsen Barfod. Han nævnes som vidne den 19/4 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18/8 1418 vidner han atter som "Byman" under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418). At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument. Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben. Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof. Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte. Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod (I,1) er far til sønnen Albert Barfod (II,1) | Barfod, Niels Mikkelsen (I3460)
|
| 1982 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Gerda (I198)
|
| 1983 | De har en datter. | Barfoed, Rigmor (I442)
|
| 1984 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Per Frandsen Skjelbo / Ulla Birgitte Barfoed (F1799)
|
| 1985 | De har to sønner, der kalder sig Barfoed (X,60 og X,61). | Peder (I1880)
|
| 1986 | De har tre børn (XVIII,145-147). | (Christensen), Thomas Andreas Barfod (I910)
|
| 1987 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Jens Martin Broe / Kirsten Agnete Barfoed (F314)
|
| 1988 | De havde fire sønner og to døtre. | Barfod, Vitta Kristiane (I279)
|
| 1989 | De havde seks børn. | Olsdotter, Helena (I1745)
|
| 1990 | De havde tre døtre Inger og Laurie samt Anna, der adopteredes af Petras søster Inger Marie (XV,40). | Barfod, Petra Laurie Katinka (I275)
|
| 1991 | De var barnløse. | Guldager, Maren (I3887)
|
| 1992 | Degn i Hee og No sogne. Han fik seks børn, som alle blev døbt i Hee kirke. | Olufsen, Niels (I1897)
|
| 1993 | Delefoged til Lundenæs. Forsøgte i 1689 sammen med sin svoger at købe gården Hagelskjær af sin svigermor, men det mislykkedes, idet hendes svoger bød på den og havde forkøbsret. | Fastrup, Jørgen Christensen (I1908)
|
| 1994 | Delte kongemagten med sin onkel Olaf II the Black (Olaf sad på Man). | Godred Don (I4714)
|
| 1995 | Deltog i "Den Russiske Borgerkrig" 1918-1920, hvilket han døde af. | Jacobsen, Andreas Amund Bødtcker (I6390)
|
| 1996 | Deltog i 2. Verdenskrig, hvor han blev såret. Blev senere viceformand for Peat Marwich. Tilbragte sit otium i Californien. | Leisner, James Winge (I9394)
|
| 1997 | Deltog i 2. Verdenskrig. Blev såret og trak sig tilbage fra sin ingeniørkarriere. | Leisner, Adolph William Howell Winge (I9391)
|
| 1998 | Deltog som styrmand i Den Bjørlingske Grønlandsekspedition, som med skonnerten "Ripple" gik fra fra Sct. John på New Foundland til Ellesmere Island i Nordcanada. Turen til Godhavn på Grønlands vestkyst gik godt, men på strækningen Godhavn-Ellesmere Island gik det galt og skonnerten forliste ved Cary-øerne i august 1892, i hvilken forbindelse Karl K. A. Kann omkom. Beretning om tragedien findes bl.a. i Berlingske Tidende 24. februar 1963, og i en artikel af dr. phil. Dan Laursen i tidsskriftet Grønland nr. 10, oktober 1965, samt i bogen Alfhild Kallstenius: Tragedien i Smiths Sund" (1966). Karl K. A. Kann var ugift. | Kann, Karl Kryger Ahlmann (I5078)
|
| 1999 | Den 12/2 1703 giver Jacob Barfoed afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et tingbrev af 21/10 efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter og vi må formode de er blevet gift dette år (1703). | Mathiasdatter, Gundel (I2113)
|
| 2000 | Den 18/2 1684 gjorde stedfaderen Thomas Barfoed forsikring til tinge for han og hans brors arv. | Geisler, Carl (I3694)
|