Notater
Match 2,751 til 2,800 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2751 | James E.G. Larson was born in Latvia (Letland) in 1935 with af danish father and a russian mother, whose parents had fled from Russia in 1917. In 1939 James family fled to America just befor the war began. James Larson graduated high school in 1953 in Tennessee, and Bachelor of Science in Foreign Service from Georgetown University in 1957. He enlisted the United States Army in 1958 and served a three year tour with the Counterintelligence Corps in the United States and in Europe until 1961. | Larson, James Eric Gorton (I5724)
|
| 2752 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Jannike Barbara (I733)
|
| 2753 | Jean Pelsner var postmester ved den Hamborger agende post. Jean Pelsner var katolik. | Pelsner, Jean (I1014)
|
| 2754 | Jens Asger Barfod tog realeksamen fra Niels Steensen i 1964. Han blev derefter tømrersvend 1968 og tog afgangseksamen som bygningskonstruktør 1969, og året efter gik han på Det kgl. danske Kunstakademis arkitektskole. Han forlod akademiet i 1973 og fik ansættelse på forskellige tegnestuer. De bor i dag i bofællesskab på en gård i Bøjden på Sydfyn sammen med to arkitektkolleger. Gården købte de sammen og moderniserede den, og driver den som økologisk landbrug til selvforsyning samtidig med, at de har arbejde i Odense. Jens Barfod var bl.a. ansat hos arkitekterne Hougaard-Nielsen og Nørregaard-Pedersen som sammen med arkitekt Isager ombyggede Kvægtorvet i Odense til TV 2. Han var sagsarkitekt på bygggeriet og forestod tegnearbejdet. De har tre børn (XIX,74-76). | Barfod, Jens Asger (I90)
|
| 2755 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jens (I308)
|
| 2756 | Jens Barfod var ved landbruget som elev 1959-60, og gik derefter i handelslære og var udlært 1964, hvorefter han emigrerede til Australien. Her arbejdede han ved benzinstationer, i sukkermarker, ved bryggeri og blev inspector ved Caltex Oil. I 1975 startede han som ejendomsmægler og blev selvstændig i 1976. I 1981 udnævntes han til fredsdommer. De har et barn (XIX,44). | Barfod, Jens Olrik (I790)
|
| 2757 | Jens Christian Nielsen var jordbruger. | Nielsen, Jens Christian (I462)
|
| 2758 | Jens Hansen ejede 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn til 1780, hvor den overdroges til hans søn. | Hansen, Jens (I5567)
|
| 2759 | Jens Hellegaard Barfod blev båret til dåben af assessor Hellegaards frue fra Vognserup. Han var i 1754 matros på Asiatisk Kompagnis skib Princesse Lovise, og opholdt sig 1759 i Lybeck, hvorefter han tog på en Kinarejse, hvor han døde. | Barfod, Jens Hellegaard (I1052)
|
| 2760 | Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn (XVI,48-51). | Barfod, Jens Ivar (I897)
|
| 2761 | Jens Ivar Barfod var toldkontrollør i Helsingør. De havde to børn (XVIII,143-144). | (Christensen), Jens Ivar Barfod (I904)
|
| 2762 | Jens Peter Ringsted var forvalter vedKunstakademiet. | Ringsted, Jens Peter (I259)
|
| 2763 | Jens Peter Trap var kabinetssekretær hos kong Christian IX. Fra Wikipedia: Jens Peter Trap (19. september 1810 ? 21. januar 1885) var kabinetssekretær og topografisk forfatter. Som sekretær hos kabinetssekretæren ledsagede han kongeparret Christian 8. og Dronning Caroline Amalie på dets store rundrejse i riget i 1840. Han blev selv udnævnt til kabinetssekretær i 1856. Han ledsagede Frederik 7. på dennes store rejser i Jylland og Slesvig i dette og de følgende år. Ved Frederiksborg Slots Brand 17. december 1859 var han med til at redde henved 300 malerier og en del antikke møbler fra at blive flammernes bytte; kongen belønnede ham med gehejmeetatsrådstitlen. Han fulgte også Christian 9. på flere rejser, blandt andre til Island i anledning af tusindårsfesten. Som belønning for sin hengivenhed mod kongehuset dekoreredes Trap 1875 med Dannebrogordenens storkors, og 1881, da han havde været kabinetssekretær i 25 år, udnævntes han til gehejmeråd. Ved universitetets jubilæumsfest 1879 modtog han det juridiske doktordiplom. Samme år var han medstifter og første formand for Samfundet for dansk-norsk genealogi og Personalhistorie, en stilling han beholdt til sin død. I februar 1884 tog han sin afsked og døde den 21. januar 1885 i København. Han var frimurer og 1870-1871 den øverste leder af Danmarks største frimurerorganisation, Den Danske Frimurerorden. J.P. Traps ret betydelige litterære produktion begyndte 1842 med udgivelsen af den danske Hof- og Statskalender som han udgav frem til sin død. Mest kendt er Trap nok for Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, hvis første udgave kom i 1856-1860, som blev så godt modtaget af læserne, at der allerede 1871-1879 udkom en stærkt forøget anden udgave i seks bind. Omkring 1895 udkom tredje udgave, fjerde udgave i 1929 og femte udgave i 1963. Et supplement til Danmarksbeskrivelsen blev Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, der udkom 1861-1864 i to bind. Værket omtales i reglen som Trap Danmark. Det har siden førsteudgaven været et vigtigt opslagsværk i dansk lokalhistorie. Trap efterlod sig et omfattende selvbiografisk manuskript som han ønskede blev udgivet efter hans død. På grund af det stærkt personlige indhold angående kongehusets forhold (bl.a. om grevinde Danner) måtte udgivelsen vente til 1966. Selvbiografien udgaves da, med omfattende noter ved Harald Jørgensen, under titlen Fra fire Kongers Tid, i tre bind. | Trap, Jens Peter (I6424)
|
| 2764 | Jens var mejerist fra Ladelund mejeriskole, og fik mange præmier for smørkvalitet mv. Bestyrede Vestbjerg mejeri i 1930?erne (1934-1940), de boede ved Vestbjerg bakke. Efter at mejeriet blev nedlagt i sensommeren 1940, og Kirsten var født, flyttede Jens og Wanda til Sjælland, til Tornemark v. Næstved, hvor Wandas bror Arvid var mejeribestyrer. Jens fik derefter arbejde på et mejeri i nærheden som ismester på Næstved Flødeis, da Jens og Arvid ikke arbejdede godt sammen. Wanda var syg, og de to halvstore drenge blev sidst i 1941 sendt med tog fra Næstved til Brovst, og fik Jens? guldur med som ?værdi? hvis de skulle komme i problemer. Omkring foråret 1942 flyttede de til Nørresundby, Stationsvej m.m. Jens kom til at arbejde på AMA mejeri i Aalborg, på flyvepladsen, og derefter på slagteriet fra ca. 1944. ? Under krigen havde de forretning i stueetagen, hvor Wanda og børnene solgte grøntsager, kolonial, kaffe- og teerstatning mv., og derefter is, indtil krigen sluttede. Derefter flyttede familien ovenpå og husets ejere indrettede motorcykelhandel nedenunder (reparerede og solgte brugte engelske køretøjer). Wanda havde nyreproblemer som ung, og fik nyrebækkenbetændelse omkring Kirstens fødsel, og det blev aldrig helt godt efter dette. I 1952 blev hun indlagt på sygehuset hvor hun døde efter ¾ år. Efter Wandas død boede Jens i kort tid i 1955 på Abildgaardsvej i Nr. Uttrup, og derefter i mange år på Vestergade 91 i Lindholm. | Kristoffersen, Jens Martinus (I6344)
|
| 2765 | Jens Vilhelm Birch var hofjuveler. | Birch, Jens Vilhelm (I372)
|
| 2766 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jesper (I932)
|
| 2767 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jesper Malm (I837)
|
| 2768 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jette (I89)
|
| 2769 | Joachim Otto Barfoed blev student fra Horsens i 1803. Vi kender ikke så meget til hans liv, men ved at i 1807 til 1819 var ejer af Kollekolle. Den 5/12 1820 var han te- og kaffeskænker i København, og i 1822 blev han ansat ved Almindelig Hospitals skole. Han døde i 1828 og hans kone overlevede ham til 1853, da hun døde af kronisk diarré. De havde to børn (XIV,36-37). | Barfoed, Joachim Otto (I1005)
|
| 2770 | Joan Kirsten Barfod tog eksamen i 1943 som Graduate Registered Nurse fra Georgetown University School of Nursing i Washington D.C. | Barfod, Joan Kirsten (I961)
|
| 2771 | Johan August Vilhelm Harnisch var cand.polyt og konservator og kom fra Dresden. | Harnisch, Johan August Vilhelm (I454)
|
| 2772 | Johan Frederik Albrecht Barfoed blev begravet i Kjerte kirke på højre side af moderen i 1786. | Barfoed, Johan Frederik Albrecht (I1022)
|
| 2773 | Johan Friderich (Frederik) Bergsøe (27. oktober 1841 i København - 22. december 1897 samme sted) var en dansk blomstermaler, bror til Jørgen Vilhelm Bergsøe. Han var søn af kgl. administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og Sophie født Bech. Johan Friderich Bergsøe var handicappet, blev døvstum som 4-årsalderen og manglede en fod efter en sygdom. Trods sit handicap udviklede han sine evner og blev anerkendt som kunstner, men måtte opgive kobberstikket og landskabsmaleriet. Blomstermaleriet blev hans genre da frugter og blomster, som motiv, kunne bringes til ham. Johan drog på dannelsesrejse til Italien 1867-69 sammen med sin bror Vilhelm og søster Clara. Her var han elev hos bl.a. Janus la Cour. Hans rejsedagbog er med bogen "...blaae som Paafuglens Bryst" udgivet i 2010 af forfatteren Steen Neergaard. | Bergsøe, Johan Friderich (I6854)
|
| 2774 | Johan Nicolaj v. Essen Barfoed blev fra sin tidligste barndom opdraget hos sin stedmors bror kirkeinspektør Ove Fabricius på Søbyfård på Ærø, og her blev han begravet i Søby. | Barfoed, Johan Nicolaj v. Essen (I1066)
|
| 2775 | Johan Vilhelm Egternak Winther var overtoldinspektør. | Winther, Johan Vilhelm Egternak (I216)
|
| 2776 | Johann Kudera havde 2 brødre, der også kom til Danmark. Den ene arbejdede hos en buntmager i Århus omkring 1867, men flyttede til Ebeltoft omkring 1870, hvortil den 3. broder også ankom. | Kudera, Johann (I4907)
|
| 2777 | Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874. | Grouleff, Johanne Marie (I738)
|
| 2778 | Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun måtte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957. | Barfod, Johanne Marie Ranfft (I977)
|
| 2779 | Johanne Marie Tang Barfod havde to sønner og to døtre. | Barfod, Johanne Marie Tang (I745)
|
| 2780 | Johannes Joachim Hjort Heeboe konfirmeres 3. okt. 1790 som 16 årig af provst Brøndsted. Han rejser med faderen til Horsens 1776, og er student 1794 fra Horsens Latinskole med 2. karakter = haud illaudabilis. Tog et par mindre eksaminer på Københavns Universitet. Blev huslærer bl.a. på Erholm ved Årup på Fyn, senere sognedegn i Eltang. 1798-1814 degn og kirkesanger. Fra 1814 til kort før sin død i 1852 var han desuden skoleholder/lærer. | Heeboe, Johannes Joachim Hjort (I4808)
|
| 2781 | Johannes Kjær var købmand og blev senere vejerassistent. | Kjær, Johannes (I222)
|
| 2782 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, John (I649)
|
| 2783 | John Jensen er bygningskonstruktør og taksator for forsikringsselskaberne. Har været selvstændig tømrermester. | Jensen, John Poul (I4289)
|
| 2784 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Johannes Haugaard (I10564)
|
| 2785 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Enberg, Mårten (I4758)
|
| 2786 | Julie Marie Zander var fra 1905 til 1912 lærerinde ved frk. Kruses Skole. | Zander, Julie Marie (I893)
|
| 2787 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kann, Birgit Bente (I5003)
|
| 2788 | Juttas familie stammer fra Ringkøbing. | Sørensen, Jutta Sofie (I6167)
|
| 2789 | Jævnfør "Kirkebog for Køge Skt Nikolaj sogn" stavedes Oves far med W som "Valdemar Winge Leisner". Faddere ved dåb: Overretssagfører Galskjøt og hustru Astrid Kondrup, Frøken Augusta Winge Leisner, Grosserer Adolf Leisner, Assistent Andreas Winge Leisner. Sømand, senere minkavler i Herfølge syd for Køge. | Leisner, Ove Winge (I5667)
|
| 2790 | Jævnfør "Kirkebogen for Køge Skt Nikolaj sogn" stavedes Poul Eriks fars navn med W som "Valdemar Winge Leisner". Kaldet "Bondemanden". Ca 1947 - 52: Driftschef på Katrinebjerg gods ved Sengeløse, som var ejet af hans svigerfar. Ca 1952 - 56: Gårdejer i Karlslunde. Ca 1956 - : Maskinforhandler i Vordingborg. Faddere ved dåben: Læge Schaumburg Müller og hustru Ingeborg - Inger Vibeke Kondrup, Charlottenlund - Højesteretssagfører Wilhelm Kondrup, København - Højesteretssagfører Ivan Kondrup, København - Godsejer Jørgen Bech, Sallingård, Lundby, Kaptajn Frederik Brockdorf, Roskilde - Overretssagfører Jacob Galskjøt, Køge. | Leisner, Poul Erik Winge (I5668)
|
| 2791 | Jørgen Andersen Heeboe er elev på Varde Latinskole 1720-30 og læser på Københavns Universitet 1730. Senere er han skoleholder i Ørslev (Oplysning ved V. Mostrup Schultz: "Matz Jensen Prommus") | Heeboe, Jørgen Andersen (I4806)
|
| 2792 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Jørgen (I476)
|
| 2793 | Jørgen Bernt Suhr er folkeskolelærer. | Suhr, Jørgen Bernt (I407)
|
| 2794 | Jørgen Christian Kann er medtaget i "Slægten Kann i Danmark 1787-1963" af Carl Kann, men derimod ikke i "Slægten Kann i Danmark" (1980) af Aa. Kann Rasmussen & B. Hvidberg-Hansen. Det har ikke været muligt at finde en Jørgen Christian Kann i hverken kirkebøger eller folketællinger for Fodby sogn, Sorø Amt, hvor han ellers burde være at finde. Hans mulige eksistens overhovedet må derfor regnes for særdeles tvivlsom. | Kann, Jørgen Christian (I5738)
|
| 2795 | Jørgen Ewald er prokurist. | Ewald, Jørgen (I403)
|
| 2796 | Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog. De har to børn (XVIII,21-22). | Barfod, Jørgen Hammer (I818)
|
| 2797 | Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession. | Hjorth, Jørgen Hansen (I246)
|
| 2798 | Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt. Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78. I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner. Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46. | Barfod, Jørgen Henrik Pagh (I102)
|
| 2799 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Jørgen Johan (I596)
|
| 2800 | Jørgen Peter Bech, 4. generation på Valdbygaard Gods, blev forpagter af Knudsrødgård i 1931 og af Brorupgård i 1937. I 1940 blev han ejer af hele Valbygård gods. Han boede på Brorupgård til sin død i 1979. | Bech, Jørgen Peter (I6521)
|