Notater
Match 2,801 til 2,850 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2801 | Jørgen Vilhelm Bergsøe (8. februar 1835 på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København ? 26. juni 1911) var en dansk forfatter, zoolog og numismatiker, bror til maleren Johan Friderich Bergsøe. Hans mest kendte værk er romanen Fra Piazza del Popolo. Han var søn af kgl. administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og Lovise Sophie f. Bech. Vilhelm Bergsøe blev uddannet som zoolog i 1860 (doktor i 1864) og udgav mange skrifter indenfor dette fag. Mest kendt er værket Fra Mark og Skov I-II (1881). På grund svækket syn drog han på en studie- og rekonvalescensrejse til Italien i 1860'erne. Efter hjemkomsten dikterede han romanen Fra Piazza del Popolo (1866) og nogle år efter Fra den gamle Fabrik (1869). Den sidste især delvist selvbiografisk og beskriver forfatterens opvækst på Den Kongelige Porcelænsfabrik (nu Royal Copenhagen) på Købmagergade i København. Øjensygdommen tvang snart Vilhelm Bergsøe til helt at opgive karrieren som zoolog og han helligede sig sin forfattervirksomhed. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker. Selv om Vilhelm Bergsøe var af den sen-romantiske skole, holdt han sig ikke til en enkelt genre. Bl.a. skrev han en af de tidlige danske science fiction historier (Flyvefisken "Prometheus" (1876)) og udgav også en samling spøgelseshistorier (Gjengangerfortællinger (1871)) (Gengangerfortællinger er ikke kun spøgelseshistorier ? samlingen hedder sådan, fordi historierne i den har været udgivet før i ugeblade og lignende. Titlen er et ordspil ligesom Nathaniel Hawthornes "Twice Told Tales"). Rom og mindet om rejsen til Italien synes aldrig at have svækkedes i hans erindring, hvad mange af hans udgivelser vidner om (Rom under Pius den Niende (1877, I Sabinerbjergene 1-2, (1871). Han var far til Paul Bergsøe. I Danmark er der opkaldt veje efter ham; Vilhelm Bergsøes vej i Aarhus og Vilhelm Bergsøes Alle i Søborg i Gladsaxe kommune. | Bergsøe, Jørgen Vilhelm (I6853)
|
| 2802 | Kaj Aage Barfoed voksede op på Dansk Engelsk Biscuit i Heimdalsgade 35 (København); kørte cykelløb på landevej som ung. Uddannet elektriker hos Einar Schrøder's Eftf. i Holbergsgade 7, fra den 7. september 1933 til 7. september 1938. Derefter tog han installatøreksamen den 26. september 1940. Har arbejdet på Aller Press i Valby. Hobby havde han flere af; byggede bl.a. radioer og TV og var ivrig radioamatør med kaldenavn OZ5KB. Desuden ivrig amatørfotograf. De har to børn (XVIII,135-136). | Barfoed, Kaj Aage (I466)
|
| 2803 | Kaj Lykke Christensen var fra 1927-31 i Australien og Malaya og derefter uddannet som radiotekniker i København, hvorefter han fra 1941 arbejdede i Åbenrå. | Christensen, Kaj Lykke (I296)
|
| 2804 | Kaldet Laisa. Datter af civilingeniør Christen Gregers Christensen og Gertrud Katharina f. Hovind (af norsk afstamning). Student 1937 og tog tandlægeeksamen 1942. Har praktiseret i Kolding med sin mand siden 1947. Hun ophørte nogle år før sin mand (han i 1986). | Christensen, Gertrud Anne-Lise (I1295)
|
| 2805 | Kaldet Vammer. Civilingeniør. Faddere ved dåb: Børge Løvgren Nielsen, Else Sofie Engell, Alexia Kondrup, Poul Erik Vinge Leisner, Gustav Marius Engell, Alma Katrine Hansen. Konfimeret 1954 i Haslev kirke. Studentereksamen 17 jun 1960 fra Haslev gymnasium, matematisk student. Civilingeniør B 31 jan 1966 fra Danmarks Tekniske Højskole, København. Militærtjeneste 1966-68 i Sjællandske Ingeniørregiment; Farum. Løjtnant (senere premierløjtnant). 1968: Arbejdede i Vandbygningsdirektoratet, Kampmannsgade i København. Arbejdsområde: Helsingør, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg, Rømø, Anholt og Hammerhavn statshavne. 1968-78: Boede på Charlottevej 2, Kilden i Frederikshavn (vejen opkaldt efter 1. datter) . Arbejdede i Vandbygningsvæsenets 4. distrikt. Arbejdsområde: Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Anholt og Hammerhavn statshavne samt kysterne fra Århus til Lønstrup. 1978-80: Boede på Humlevej 18 i Køge. Arbejdede i det rådgivende ingeniørfirma Hostrup-Schultz & Sørensen på Østerbrogade i København. 1980-82: Boede i Tornby. Administrationschef for Nordsøcentret, som var under opførelse i Hirtshals. 1 okt 1982: Flyttede til Englandsgade 4 i Esbjerg. Chef for Statshavnsadministrationen Esbjerg indtil nedlæggelsen i 2001. Ansvarsområde: Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø statshavne samt drift af Statens Uddybningsmateriel, samt i forbindelse med nedlæggelse overførsel af statshavnene Thyborøn, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø til de respektive kommuner. 2000: Flyttet papirløst ind hos Birgitte Glerup, Martensens Allé 2A, Frederiksberg. 2001: Stod for nedlæggelsen af Statshavnsadministrationen Frederikshavn og overførsel af statshavnene i Helsingør, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Hammerhavn til de respektive kommuner. Alt ledelsesarbejde blev udført under ansvar overfor Staten via Trafikministeriet. 1 jan 2001: Pensioneret fra Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse. 2002-10: Arbejdede i det rådgivende ingeniørfirma ARCCON på Nylandsvej Frederiksberg. 1 jan 2005: Papirløst ægteskab med Birgitte Glerup afsluttet. april 2005: Flyttede til Astersvel 27, 1 th i Køge. 1 jan 2010: Pensioneret fra arbejdsmarkedet. | Leisner, Valdemar Vinge (I5672)
|
| 2806 | Kalliope.org: Birkedal, Uffe, 1852–1931, Præst og Forfatter. Født 17. Juni 1852 i Ryslinge, død 23. Maj 1931 i Ringe, begravet paa Frederiksberg (Solbjerg). Forældre: Valgmenighedspræst Vilhelm Birkedal og Hustru. Gift 3. Juli 1878 i Blidstrup ved Gilleleje med Louise Amalie Nyegaard, født 27. Jan. 1852 i Skive, død 8. Februar 1917 paa Frederiksberg, Datter af Sognepræst Conrad Sophus Nyegaard (1815–82) og Caroline Margrethe Schiødte (1818–91). Hjemmet i Ryslinge var Midtpunkt i et stærkt religiøst og folkeligt Røre. Birkedal har selv skildret Barndomstiden i »Ryslingebogen« 1917 og i »Protestantisk Tidende« 1919. Han havde Faderens livfulde, stemningsbevægede Sind, der stundom slog over i Kaadhed. I Skoletiden blev hans Hørelse svækket ved Skarlagensfeber; det blev til Tunghørighed, til sidst Døvhed, der efterhaanden gjorde ham til en ensom Mand. Sit gode Humør og sin vittige Slagfærdighed bevarede han, til Alder og Ensomhed gjorde ham tung. — Han blev Student 1871 fra Odense og cand. theol. 1877. Sin Præstegerning begyndte han næste Aar som Kapellan i Stadager, 1879–84 var han Sognepræst i Brande og 1884–93 ved St. Catharine Kirke i Ribe, hvorefter han maatte søge sin Afsked paa Grund af voksende Døvhed. Maaske tilskyndedes han ogsaa dertil ved, at hans Udvikling førte ham i stærkt liberal-teologisk Retning. Mellem ham og hans Fader voksede derved en Modsætning op. Birkedal maatte ofte høre, at han var Birkedals Søn, rimeligvis har det øget Oppositionslysten hos ham. Som emeritus kunde han ikke lægge op. Han blev Redaktør i Næstved, Højskoleforstander i Rønde (1894–96) og i Nørre Ørslev paa Falster (1896–97). En Aarrække (1900–18), før Døvheden og Værkbrudenhed helt tvang ham bort fra al den Slags Arbejde, var han Unitarernes Præst i Kbh. og meget paaskønnet af deres Frie Kirke-Samfund. I deres Blad »Protestantisk Tidende« skrev han meget. Han tog ogsaa livlig Del i Arbejdet for Fredssagen. Visedigter var han allerede fra Ungdommen. Hans Skildring af Augustin »En Taaresøn« (1924) er i bunden Form, saavel som »Den gamle Ørn« (1929) og »Levet, tænkt og følt« (1922). Mest frugtbar var dog hans Virksomhed som kyndig og smagfuld Oversætter af engelsk Digtning, Miltons »Det tabte Paradis«, Carlyle, Tennyson m. fl. samt fra Fransk Victor Hugo. | Birkedal, Uffe (I9272)
|
| 2807 | Kammerjunker, oberstløjtnant, told- og konsumptionskasserer i Nakskov. | Bentzon, Hans Peter (I3087)
|
| 2808 | Kammerjunker, senere oberstløjtnant; til Aalegaard ved Limfjorden. Ved brylluppet var han konsumptionsforvalter i Nakskov. | Benzon, Hans (I3079)
|
| 2809 | Kammerråd, kontorchef og arkivar i Nationalbanken, fabrikant, medstifter af og sekretær i Det Kgl. Danske Haveselskab, medredaktør af Have-Tidende. Deltog i de skandinaviske naturforskeres møde i Stokholm 1842 (kilde: http://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=coo.31924070978014;view=1up;seq=18) | Feilberg, Peter Diderik (I6779)
|
| 2810 | Kaptajn i Københavns Brandkorps. Oldermand i Glarmesterlauget. | Fischer, Peter Christian Weinreich (I6802)
|
| 2811 | Kaptajn. Lærersøn fra Kullerup ved Nyborg. | Jørgensen, Ejgil (I5632)
|
| 2812 | Kaptein. | Schumacher, J. A. (I1554)
|
| 2813 | Karen Elisabeth Voss Hansen var i 1927 rejst til San Fransisco, hvor hun har været ansat ved forskellige hospitaler. | Hansen, Karen Elisabeth Voss (I206)
|
| 2814 | Karen Marie Ingeborg Aaberg var fra 1935 til 1940 på politikontoret i Frederikssund. | Aaberg, Karen Marie Ingeborg (I716)
|
| 2815 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Karen Seierøe (I781)
|
| 2816 | Karen Tang Barfod blev i 1924 student fra N.Zahles Skole, hvorefter hun blev ansat i livsforsikringsselskabet Danmark fra 1924 til 1926. De har 1 søn og 3 døtre. | Barfod, Karen Tang (I759)
|
| 2817 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Karin Stub (I4896)
|
| 2818 | Karl Engelsen var papirgrosserer. | Engelsen, Karl (I190)
|
| 2819 | Karl Vilhelm Kann emigrerede til USA i marts 1925 sammen med broderen Poul Arnold Kann. I 1930 opholdt han sig i Detroit, Michigan, hvor han ernærede sig som privatchauffør. Efter 1935 slog han sig ned i Los Angeles, Californien, hvor han ernærede sig som maler. | Kann, Karl Vilhelm (I6166)
|
| 2820 | Karl Vilhelm Laurits Barfod døde som 5-årig af strubebetændelse. | Barfod, Karl Vilhelm Laurits (I274)
|
| 2821 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Kasper Krabbe (I530)
|
| 2822 | Kasserer. Han har to børn. | Hansen, Poul (I2249)
|
| 2823 | Kate Edith Holm var i 11-12 år ansat som blomstermalerinde og senere marinemalerinde på Den kgl. Porcelænsfabriks kunstafdeling. | Holm, Kate Edith (I712)
|
| 2824 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rafn, Kate (I96)
|
| 2825 | Kateket i Køge Kirke 1818-1832 Præst i Nysted Kirke 1832-1840 | Winge, Andreas (I5199)
|
| 2826 | Katinka Elise Andrea Barfod døde ugift på diakonissestiftelsen. | Barfod, Katinka Elise Andrea (I283)
|
| 2827 | Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48). 1903: Snedkermester og møbelarkitekt i København 1907: Afdelingschef i København 1909: Afdelingschef i København 1913: Forretningsbestyrer i Odense | Barfod, Kay Barfred (I9)
|
| 2828 | KB Tryggelev 1870, 19. December, død Anne Davidsdatter, begravet 28. December, Enke efter Husmand, Skræder, Niels Nielsen, Østerskov, 70 Aar gammel, Anm. Vattersot | Davidsdatter, Anne (I7246)
|
| 2829 | Ketty Elisa Caroline Barfoed var inspektrice i årene 1876 til 1885 på Sindsygeanstalten ved Århus, og havde derefter sammen med søsteren Emilie et pesionat i København. | Barfoed, Ketty Elisa Caroline (I673)
|
| 2830 | Kilde Karin Andersen: 13. sep. 1768 Jacobine Jacobsdatter Eistrup død 4 3/4 år, moder Birgitte Nielsdatter i 2. ægteskab med br.br. Peder Jensen Arrevad, med ham 2 døtre Mette Magdalene 4 år og Margrethe 2 år. Formue ved skifte 28. sep. 1763 = 463 rdl, omkst. 13rdl.(Det skifte, der omtales, kan være et, der er foretaget i forbindelse ægteskabet mellem Birgitte Nielsdatter og Peder Jensen Arrevad.) Københavns Skifteprotokol Forseglingsprotokol 5B 1761-1771 side 115 No. 524 Anno 1774 den 5. Aug. Indfandt Skiftekommissionen sig med Betienten Christian Halvorsen udi Brændevinsbrænder Poul Andersen Rindums tilhørende huus no. 50 på Halm Torvet ved Vester Vold for efter hans anmeldelse og begjæring at foretage annotation og forseglingsforretning efter hans nu nylig afdøde hustru Birthe Nielsdatter herved tilstede Enkemanden bemeldte Poul Andersen Bindum som berettede at bemeldte hans afdøde hustru efterlader sig af 1.ste ægteskab med afg. Peder Jensen Arrevad 2de børn, neml. 1 søn Jens gl. 6 aar og 1 datter Mette Malene gl. 9 aar samt af 3die ægteskab med Enkemanden een 8 dage gl. drengebarn neml. Andreas. Ellers var tilstæde Tjenestepigerne Sidse og Anna samt drengen Niels hvorefter det forefundne og angivne blev annoteret og forseglet, som følger: I Skiæncke Stuen: 1 skiæncke Bord og 1 Bænck, 1 furre Slagbænck derudi 2 adskl. Dyner 2 Puder og 1pe. blaarl. Lagen, 6 adskl. Ryslæder Stoele. 3 fag Katuns Gardiner, 1 messing Lyseplade, 3 kaaberTragte, 8 adskl. Flasker, 10 stk. adskl. Glas, 5 stk. tin Maal, 6 Kruuse med tin Laage, 1 kaaber øll Kande, 3 Steen Meucke, I den inderste Stue: 1 Eege Chatol med Skab derfore, Skabet lovseglet, 1 Stue Uhr i fouteral, 1 liden Spril i sort fu??, 1 Himmelseng med blaat træcket Lærrets Omfang derudi 3 adskl. Dyner 3 Puder og 1 pe. Lagen, 1 furre Slagbord, 4 Ryslæders Stoele, I Eet Kammer næstved: Lojebænck 2 dyner 2 puder og 1 pe. Lagen, 2 adskl. Stoele og 1 Bord paa Krydsfod, 2 fag Katuns Gardiner, I Kiøckenet: 6 adskl. Tinfade 24 adskl. Tallerkl., 1 Melcke Spand, 2 Skaale, 1 Thee Potte og 1 melis?ise, 1 pe. Stager 2 kaaberKiedler, 1 To/ørveSpand, 3 theeKiedler, 1 æbleskivePande, 2 Casseroller, 2de. Potter, 3 gl. messing Kiedler, 1 liden Morter med Støder, 1 pe messing Stager, 1 messing theeMachine, 2 Lyseplader, eet durckslag, 1 skumskee, 1 kafeKande, 3 jern Gryder, 1 Kande og 1 Rist, 3 trenføder, 1 Ildtang og Skufte, 3 stk blicktøy, 2 Spande og 2 ballier. Paa Sahlen: 1 EegeDragKiste forl. 1 grønmahlet jern beslagen Kiste som segl. 1 blaam. Do som seglet, 2 adskl. Dyner og 4 Puder, 1 kaaber theeMachine, 2 hengeSkabe, 1 pe. TinStager, 1 do skaal med hang, 1 glasKruus og 2 Pointle, 2 adskl. TheeBorde, 1 liden messing kafeKande,1 tin thee kafe med fad, 1 do melckeKande og do suckrefad, 1 Bord med steenPlade, 2 smaae Speile i forgl. Rammer, 26 adskl. smaae kupiirs stk med Glas og Rammer, 1 stk Dynevaar omtrent 50 all., omtrent 22 u spundne hør og blaarGarn, 4 Ryslæder Stoele, I Kiælderen: 1 ?pehoved med tønde kummen brændevin, 2 tønder do, I Stalden: 4 ? malckekiøer, I Eet Skuur: 4 faune bøgeBrænde, omtrent 3 læster SteenKulv, Dernest blev Dørren for opgangen til MaltLoftet forseglet. Paa gadeLoftet omtrent 6 tønder Hvæde. Videre forefandtes icke ligesom Enkemanden med øvrige tilstædeværende erklærede inted videre at viide Boed tilhørende, og da Enkemanden forbandt siig til at være ansvarlig til det annoterede og forseglede, saa blev Nøglerne til de forseglede Stæder taget udi Rettens bevaring, hvormod Forretningen hvaer til videre.- | Nielsdatter, Birthe (I7057)
|
| 2831 | Kilde Karin Andersen: Andreas Petræus var immatrikuleret ved universitet i Kiel 19 april 1671, og ved universitetet i København 2. september 1674, 1682 sognepræst i Felsted sogn. Andreas Petræus modsatte sig i 1718, at Kingos salmebog blev afløst af Varnæssalmebogen, udgivet af hans nabopræst, Bertel Ægidius, Varnæs. Hans begrundelse herfor var, at salmesangen alligevel var en ?skrålen op?, og så var det bedre, at folk af hjertet sang nogle få salmer, som de kunne udenad, end at lade dem ?lalle op? af andre uden at forstå ordenes mening(!) Kirkebogen er ført på dansk i hans tid. Trap Slesvig 354: Ved reparation af Felsted kirke 1858 fandtes på en kiste i en åben begravelse en blyplade med Andreas Petræus?s dødsår 1726. | Petræus, Andreas (I7145)
|
| 2832 | Kilde Karin Andersen: Barbara Margrethe Lützen er ifølge Nieböll kirkebog 1732 en søster til sognepræsten Otto Hinrich Lützen, det anføres, da hun er fadder ved Nicolaus Engels dåb. Hun nævnes som gudmoder 20. juni 1745 hos Mads Madsen i Hundslev. | Lützen, Barbara Margrethe (I7160)
|
| 2833 | Kilde Karin Andersen: Hans Pedersen var pensionær på Gammelgaard, hvor han nævnes 1730, da han er fadder hos pensionær Hans Christian Jessen på Hjortspring d.14. maj1745 er han gudfader hos Peder Smed i Almsted. Nævnes som fadder 25. november 1745 hos Mathias Jensen With i Notmark, som gudfader hos samme 7. marts 1749, 24. marts 1751 hos Hans Ohlsen. Hans Pedersen nævnes som fadder 22. april 1751 hos Mathias Jensen With i Notmark. Allerede 29. september 1712 nævnes en Hans Pedersen på Gammelgaard, da han står gudfader hos Christen Skræder i Hundslev, men om det er samme mand vides ikke. | Pedersen, Hans (I7156)
|
| 2834 | Kilde Karin Andersen: Jacob Madsen Eystrup er gift 1. gang med Marie Rasmusdatter Skærlund fra Brande sogn, i maj 1753 og de får Sønnen Mads i maj 1754 (Vor Frue kirke sogn). Marie Rasmusdatter dør i 1758/59, men hendes begravelse står ikke i Vor Frue kirkebog. Sønnen Mads begraves i juli 1759, to måneder efter Jacob Madsen har giftet sig med Birthe Nielsdatter. | Eystrup, Jacob Madsen (I7198)
|
| 2835 | Kilde Karin Andersen: Jens Pedersen (Arrevad) er død efter 1756, hvor han nævnes sidste gang som vurderingsmand i et skifte efter Christen Pedersen Handrup på Brandholm og før 1773 hvor kirkebogen starter. Kirkebogen i Brande begynder først i november 1773 pga. præstegårdsbrand. Introduktion Arvad: Arvad ligger syd for Skjern Å, mens Arvad Mølle ligger nord for åen teknisk set i Lundfod. Der var i lang tid to halvgårde, som drev jorden sammen. Da gårdene var øde efter krigen 1658-60 blev de inddraget under kronen og tillagt ryttergodset, i dette tilfælde Skanderborg Rytterdistrikt, hvor Arvad ses nævnt 1693 - 1716 fx i 1696 jordebogen Rantzaus regiment, hvor Hans Jakobsen og Thomas Sørensen har den halve gård med 2 1 2 ½, den anden halvgård er øde. At Arvad kom under Skanderborg Rytterdistrik skylder vi kendskabet til folk og fæstere i Arvad på den tid. Omkring 1720 blev Rytterdistriktets gårde solgt fra Kronen. I Brande Gårdhistorie siges Anders Jensen *1729c at være født i Flø. Dette synes at komme fra Jørgen Jørgensen Borups artikel om Flø-slægten i Hardsyssels Aarbog 1938, hvor han ville have Anders bror Peder Jensen til at stamme fra Flø. Den tredje bror er Hans Jensen Smed i Uhre. Broderskabet fremgår af Peder Jensens skifte af 1781 i Flø. Disse brødre stammer imidlertid alle fra Arvad og deres far er Jens Pedersen *1695. Her det endegyldige bevis fra den kongelige confirmation af Hans Jensen Smeds testamente: (Se under Hans Jensen Arrevad) | Pedersen, Jens (I7194)
|
| 2836 | Kilde Karin Andersen: Johannes Joachim Arends: Kiels universitet 14. marts 1698, Rostock april 1701, Leiden 10 marts 1707, London 8 oktober 1708, ss Leipzig 1712, rejste som famulus i Holland og England, 1714 sognepræst i Risum, 1730 ærkediakon i Tønder, 1738 sognepræst og provst der. | Arends, Johannes Joachim (I7183)
|
| 2837 | Kilde Karin Andersen: Om Andreas Andresen Petræus står der i de sønderjyske hæfter: Andreas Andresen Petræus f. 3/4 1693. I Jena 12 juni 1713 .Gift 17. okt. 1736 Anna Christina Volckhard, født i Bjolderup 1714. Død i Felsted 1742. Forældre sognepræst i Bjolderup Christian Albrecht Volckhard og Anna Margaretha Martini. Sognepræst i Felsted 10/6 1726, afsked 1767, død i Fresenhagen 21/7 1782. Provsten i Tønder Provsti, som Lundtoft herred hørte under til 1850, Johannes J Arends, var gift med A.A. Petræus ældste søster. Arends var grebet af pietismen, og det er muligt at han påvirkede svogerens kristendomssyn. I hvert fald blev der ansat en ung pietist, Jes Michelsen, som skoleholder i Skovbøl, og han begyndte med sognepræstens billigelse at holde lægsmandsforsamlinger, der samlede stor tilslutning, især af ungdom. I A.A.P.s tid blev der oprettet skoler i sognets landsbyer, og præsten var ivrig efter at bringe dem ind under kirkens kontrol, hvilket dog vakte modstand. Pietismen slog vistnok ikke an i menigheden. I en visitatsindberetning fra 1741 hedder det, at kirkebesøget kun var mådeligt. !767 søgte pastor Petræus sin afsked og tog bolig på det lille gods Freesenhagen ved Læk, hvor 3 af hans søskende i forvejen var bosat. Han gik over til at føre kirkebogen på tysk. | Petræus, Andreas (I7157)
|
| 2838 | Kilde Karin Andersen: Otto Hinrich Lützen var ved universitetet i Jena 24. april 1720, sognepræst i Niebüll 1727. Ved hans død anføres det, at han har studeret 3 1/2 år på akademiet i Jena, har stået i tjeneste hos Cancelliråd Möller i Tønder, valgt til sognepræst i Niebüll 22 dec 1726, introduceret af provst Reimer 9. februar 1727, Han overlevede 3 kollegaer, blev senior seniorum i hele Tønder amt, og bevarede til sin død en beundringsværdig sundhed. | Lützen, Otto Hinrich (I7171)
|
| 2839 | Kilde Karin Andersen: Peder Pedersen den ældres historie kort fortalt: Han fæster først Arvad Mølle og hans børn er født der. Fra 1709 på en stor gård i Uhre, Brande sogn, og 1715 køber han et gadehus i Uhre, efter 2 år på aftægt på gården i Uhre, som sønnen Peder Pedersen har fået i fæste i 1713. | Pedersen, Peder (I7210)
|
| 2840 | Kilde Karin Andersen: Ved vielsen 1759 nævnes han som forvalter på Gundestrup, 1767-1772 nævnes han i Lillemølle. Han nævnes ved sin død som førhen forpagter på Gundestrup. Døde af tæring. Blev begravet om eftermiddagen kl 1 med en ligprædiken. Pastor M.R. Meldal oplyser i sin krønike for Lysabild sogn, at forpagter Petræus ved sit ægteskab med Inger Sophie Egebjerg var ejer af 18000 rdl. Denne kapital tabtes efterhånden dels ved slet husholdning, dels ved processer, og tilsidst måtte svigerfaderen købe ham et præsteinderstested i Lysabild og give ham en tønde land af pastoratsgrunden tilleje. Cathrine: Nævnes ved mandens død 1782 af Tønder. Tekst fra Sønderborg kirkebog ved Henrichs dødsfald: Hinrich Petreus: tidligere forpagter på Gunstrup den afdøde pastor til Lugum ved Tønder Peter Petreus og dennes Hustru Catharina Margaretha Ries ægtefødte søn der først gang var gift med Catharina Margaretha født Petri fra Tønder og anden gang med Inger Sophia født Egeberg fra Lys appel. Efterladte fra det første ægteskab en søn Peter og en datter Elisabeth kone til kordegn Johannes Brun ved Ketting, som hun er gift med, og af det andet ægteskab 5 børn: Westi, Andreas, Catharina Margaretha, Valborg Sophia, Sara Maria, og er død af en udtærende sygdom i sin alders 53. år og 3 måneder /begraves med en stille Ceremoni kl. 2 eftermiddag/. | Petræus, Henrich (I7074)
|
| 2841 | Kilde Karin Andersen: Værkfører hos Geisler. I FT 1930 kan man se at han arbejdede som presseforgylder hos A. Reinecke, Skandinavisk Kartonfabrik, Frederiksholms Kanal 6. Fra 1930-1940 var han selvstændig i Borgergade 81, hvor han ejede en fabrik, som fremstillede festtelegrammer. Senere lavede han julepynt, bl.a. top-stjerner, små trommer og knallerter. Han havde mange damer ansat. Han lavede også knaldsatserne til knallerterne. Senere blev han værkfører på en papæskefabrik "Eja" i St. Kongensgade, og sidst var han bogbinder og presseforgylder hos bogbinderiet Clement. | Bech, Karl Westy (I6738)
|
| 2842 | Kilde Karin Andersen: Andreas Petræus var skipper i København og sejlede for sin bror Westi Petræus. I folketællingen 1834 står han som maltgører i Vordingborg og i 1845 er han toldbetjent. Han døde som pensioneret toldopsynsmand i Vordingborg. | Petræus, Andreas (I7125)
|
| 2843 | Kilde Karin Andersen: Elise Margrethe Pedersen bliver først gift 1845, det år bor hun og hendes tilkommende mand to forskellige steder i København, og skønt hun allerede har 4 børn er hun ugift. Hun lever af understøttelse (FT 1845). | Pedersen, Elise Margrethe (I7085)
|
| 2844 | Kilde Karin Andersen: Maria Magdalene vokser op i en stor del af sin barndom/ungdom hos justitsråd Krüger i København. Den plejesøster som hun har der, ?arver? hun da plejeforældrene dør. Hun betragter hende åbenbart som en slægtning. Den omtale plejesøster Ane Petrie Olivarius var datter af Henrich Elias Olivarius og Adelheide Margrethe Christiane Römer. Adelheide var halvsøster til Carl Gottfried Krügers kone Anna Cathrina Römer født den 06.02.1789 i Nakskov som datter af Ludvig Ferdinand Römer og hans anden kone Anne Margaretha Hincheldey. Carl Gottfried Krüger havde været birkedommer i Nykøbing Falster. | Boesen, Maria Magdalene (I6719)
|
| 2845 | Kilde Karin Andersen: Siden giftede Frederik Petersen i Bromølle sig anden gang med Jomfru Kathrine Bruhn af Ketting degnegård, en datter af degnen, Johannes Bartholomæus Bruhn og hustru Elisabeth Petræus i Ketting. Han kunne næppe have valgt en bedre stedmor til sine børn, hun var en sjælden brav, god og agtværdig pige, havde først efter moderens død holdt hus for sin gamle fader, tjente derefter en del år som jomfru, hos forpagter Jessen på Werthemine og bestyrede derefter i nogen tid huset for Frederik Petersen, med hvem hun så blev gift. I 1846 d. 17. maj døde Frederik Petersen, kromand i Bromølle, 70 år gl. Hans enke blev i Bromølle. | Brun, Kathrine (I7119)
|
| 2846 | Kilde Karin Andersen: Tekst i Sønderborgs kirkebog ved Inger Sophies død: Ida Sophia Petræus, den afdøde Pastor til Lysappel, Westi Egeberg og hans afdøde hustru Valborg Sophia født Mortensen ægtefødte datter. Hun har været gift med den afdøde forpagter Hinrich Petræus og efterlader 5 levende børn. 1. Catharina Margrethe, der har været gift med den afdøde bykasserer Jürgen Kortzen selv, hvor der er 4 levende børnebørn: Maria Helena Catharina; Ida Sophia; Richard Henning Hinrich; Friderich. 2, Walborg Sophia, der er gift med skomagermester Claus Hinrich Geerde, hvor der er 2 børnebørn: Catharina Elisabeth; Hans Henrich. 3, Sara Maria, der er gift med urmager Georg Hinrich Theophilus Panysson, hvoraf der er 5 børnebørn: Jacob Dethlev; Johann Georg Ludwig; Ida Sophia; Anna Maria; Anna Maria Dorothea. 4, Andreas, der er ugift. 5, Westi, der er Islandsk købmand og er gift med... Hun døde i sin alders 73. år og 14 dage af en nervefeber. Inger Sophia kalder sig for Petersen efter mandes død, hvor hun klarer dagen og vejen for sig og sin yngste søn Andreas med at udføre H. Arb. (håndarbejde eller husarbejde?) Sønnen kalder sig Steuermann efter sin tipoldemor. Om de gør det for at beskytte Petræus navnet, eller hvad der er deres bevæggrund for at gøre sig anonyme, kan man kun gisne om. | Egebjerg, Inger Sophia (I7075)
|
| 2847 | Kilde Karin Andersen: Ægteparrets historie: Ved vielsen 1759 nævnes Henrik Petræus som forpagter på Gundestrup, 1767-1772 nævnes han i Lillemølle. Han nævnes ved sin død som førhen forpagter på Gundestrup. Døde af tæring. Blev begravet om eftermiddagen kl. 2 med en ligprædiken. Pastor M.R. Meldal oplyser i sin krønike for Lysabild sogn, at forpagter Petræus ved sit ægteskab med Inger Sophie Egebjerg var ejer af 18000 rdl. Denne kapital tabtes efterhånden dels ved slet husholdning, dels ved processer, og til sidst måtte svigerfaderen købe ham et præsteinderstested i Lysabild og give ham en tønde land af pastorats jorden til leje. Omk. 1773. tog ægteparret med deres 5 sammenbragte børn fra Lillemølle på Als til Ærø, hvor de bosatte sig i Stærmose. Stærmose er en del af Herremarkerne, der er udstykket fra Søbygård gods. Her blev de i 3 ? 4 år, før de igen vendte tilbage til Als og bosatte sig. De fik 2 af deres børn på Ærø. Om flytningen skyldtes problemer på Als, kan vi kun gisne om, men det er ikke utænkeligt, når man kender Henrich Petræus, der hyppigt rodede sig ind i problemer på Als. | Familie: Henrich Petræus / Inger Sophia Egebjerg (F2493)
|
| 2848 | Kilde: http://www.nielsen-termansen.com/getperson.php?personID=I1487&tree=tree1 | Jensen, Peder (I5124)
|
| 2849 | Kilde: http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/G.htm#GJEDE Edgar Student (Haderslev) 1929; vidensk. medarbejder hos professor Niels Bohr 1935; cand. mag. (fysik, matematik) 1936; adjunkt ved Nakskov gymnasium 1937, ved Næstved gymnasium 1943, lektor 1944, rektor fra 1958; gæstelærer i Highland Park, New Jersey, USA 1957-58; har deltaget i en række kurser af faglig og pædagogisk art 1933-62. Deltager i ledelsen af 11 faglige organisationer. Formand for amtsudvalget for Præstø amt. Adresse: Rektorboligen, Nygårdsv. 45,4700 Næstved. | Gjede, Edgar (I7636)
|
| 2850 | Kilde: Karin Andersen: Jørgen Vilhelm Andersen havde studentereksamen og var toldklarerer og bogholder. Arbejdede i 17 år i København som toldklarerer for Vogt med import at parfumevarer fra USA og siden 25 år med marketenderiregnskaber på B&W. | Andersen, Jørgen Vilhelm (I4814)
|