Notater
Match 2,951 til 3,000 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2951 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lønkvist, Lone Linette (I802)
|
| 2952 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Lotte Møller (I4219)
|
| 2953 | Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der. Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75). | Barfod, Ludvig Harbo Gote Birkedal (I147)
|
| 2954 | Ludvig Harboe Birkedal var forpagter og godsinspektør. | Birkedal, Ludvig Harboe (I177)
|
| 2955 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Vesth, Niels (I4739)
|
| 2956 | Lærer i Næstved og Fensmark 1863-1906. Opretter af og første formand for den første Centralforening af Sygekasser i Danmark. Magnus Kann blev dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1861, førstelærer og kirkesanger i Fensmark 1863-1906, formand for Fensmark Syge-og Begravelseskasse 1872-93, stifter af De forenede sjællandske Sygekasser 1877, Dannebrogsmand 1894, medlem af sygekassenævnet for Danmark 1894-1910, desuden sognerådsmedlem samt medstifter af Danmarks Brugsforeninger fra 1896. En mindesten for ham afsløredes i Fensmark 19/10 1948 med følgende inskription: ”M. Kann stiftede den første Centralforening for Sygekasserne i Danmark den 19. Oktober 1873. Rejst af De forenede sjællandske Sygekasser." | Kann, Magnus August Mogens Theodor (I5064)
|
| 2957 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Velmede, Marie Louise (I2059)
|
| 2958 | Lærte forstvæsen på Hardenberg og hos sin far på Ålholm, og kom derfra til 5. Kronborg distrikt (nordlige del af Gribskov) hos kgl. skovrider Hempel. Blev i en alder af 22 år skovrider på Engestofte 1890 hvor han tillige blev godsforvalter i 1909. Hans virke på Engestofte varede helt til 1945. I mange år var han samtidig bestyrer af Skovnæs skove, Binnitzeskov, Holtegård skov, Maribo bys skove og Agerup skov. I adskillige år var han repræsentant for jagtrådet og kredsformand for jægerne på Midtlolland. En tid var han formand for Engestofte Menighedsråd. | Kann, Christian Eduard Hugo (I5759)
|
| 2959 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Thomas (I49)
|
| 2960 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Nicoline Ree (I4470)
|
| 2961 | Løjtnant ved 4. Dragon regiment 1898—99, Forpagter på Farumgård 1903—09, på Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg 1910-34, siden 1934 Ejer af Løgtvedgård. Tidl. Medlem af Aarby Sogneråd i 12 år. Næstved Tidende, marts 1965 En rytterofficer fylder 90 år Det er 67 år siden at forpagter H. H. Sass, Odinsvej 14, Næstved, var rytterofficer, men det kendes på hans ranke holdning og hans koncise replik. Ret i ryggen og fast i blikket er han stadig, og det er vanskeligt at fatte, at han på mandag den 15. marts 1965 fylder 90 år. H. H Sass lever sin tilværelse i sin smukke lejlighed med solide gedigne møbler, som han har ført med sig fra de godser, han har virket på. På væggen hænger i et stort og smukt arrangement hans dragonhjelm og våben, og på flere andre måder er hans sirligt holdte hjem præget af, at her bor en gammel rytterofficer. Han bor alene og passer selv sit hjem. - Jeg er jo soldat og vant til at klare mig selv! siger han og tager det som en selvfølge at han kan gøre det ? dog med taknemmelighed over at han er i stand til det fortsat. Det er en lang og bevæget livsbane han har bag sig med mange gode minder. Hans slægt stammer fra Alsace, og én af de første Sass'er kom til Danmark omkring 1800 som forpagter på Clausholm. Hans far var godsejer A. Chr. Sass til Albæk ved Støvring. Her blev Hans Henrik Sass født den 15. marts 1875, og han levede et dejligt barndomsliv på godset som "stamherre" blandt 9 søskende. Jagt og ridning var naturlige idrætter på godset, og Sass var ikke gammel -7 år - da han for første gang var med faderen på jagt. - Jeg kan huske at jeg beklagede mig over den høje lyng, der gik mig til midt på livet og hindrede mig i at følge trit, men min far sagde blot: "En jæger beklager sig aldrig". Jagten har betydet meget for mig hele mit liv, og jeg har ført jagtbog. Til at begynde med skød jeg med forlader, men siden kom de moderne bagladevåben. Vi ser af jagtjournalen, der omhyggeligt er ført fra 1887 til 1935, at Sass har været en flittig jæger. Dag for dag er anført, hvor han har jaget, og hvad han har skudt. Det blev til i alt 5.282 stykker vildt. Og stederne, ja det er talrige godsers jagtrevirer rundt om i landet. Min far ejede Albæk Gods i 31 år (*OBS. se nedenfor). Arealet var fordelt således: 600 tdr. land ager, 240 tdr. land skov, 15 tdr. land mose, 45 tdr. land eng, 250 tdr. land hede, og 50 tdr. land var fordelt på husmandssteder. Til Albæk hørte kirkerne i Aarestrup, Sønderup og Suldrup sogne. - Skolegangen forgik hjemme på Albæk, hvor vi havde indrettet skolestue, og her undervistes vi børn af en lærerinde eller lærer. Godset var omgivet af voldgrav hele vejen rundt, og vi havde den herligste tumleplads i og omkring godset. Da jeg så kom til den alder blev jeg landvæsenselev hos proprietær Bjerregård, Skibsted Vestergård ved Bælum. Det var i 1892, og jeg videreuddannedes hos godsejer Callisen, Østerågård ved Hals. I 1893 blev jeg forvalter hos godsejer Gedde Olsen, Jungetgård, og i 1896 kom jeg på Lyngby Landbrugsskole. - Og så kom soldatertiden. Jeg gennemgik rekruttiden i Randers ved 5. dragonregiment i 1897, og den 8. oktober 1898 kom jeg til 4. dragonregiment i Næstved. Det var en hård skole dengang. I Randers lød reveillen kl. 04.45, og så gjaldt det om at komme op i en fart og få sengen redt. Klokken 5 skulle man stille klargjort, ellers kunne der vanke af ridepisken! Så gjorde man staldtjeneste inden der var morgenmad, hvorpå fulgte våbenøvelser og gymnastik. Der var 2 timers ridning hver eneste formiddag på ridebane eller i ridehus, og det var en hård skole under dygtige befalingsmænd på gammel dragonmanér. - Ridemarken var vort øvelsesterræn. Vi lå på Grønnegades Kaserne og holdt rideøvelser i det gamle ridehus, som fortsat eksisterer, ridebanen ligeså. Jeg gjorde tjeneste under ritmester Freisleben, der var en herlig mand at have med at gøre. Der var ca. 100 heste på kasernen, når vi om efteråret havde dem hjemme alle sammen. En tid af året var nogle af dem udstationeret. Her begyndte man kl. 6.30 om morgenen, og der indledtes gerne med øvelser i tjenestesablens brug. Siden var der 2 timers ridning i alle formationer på ridemarken, ridebanen eller i ridehuset. På ridemarken var anlagt allehånde forhindringer, som vi øvede på. Daværende stabssergent Danholt var glimrende til at tilrettelægge ridningerne, og han begyndte terrænridningerne hernede. - De deltog ikke selv i væddeløbene? - Nej, sekondløjtnanterne måtte ikke deltage i de store væddeløb, kun i de små. - Kendte De også ritmester Gundelach? - Ja, hos ham gjorde jeg tjeneste en vinter med uddannelse af specialmandskab, hovedsageligt oppassere. De har haft meget med heste at gøre, både ved dragonregimenterne og i det civile liv. - Heste er min store interesse og efter de dejlige år på kasernen i Næstved har jeg haft mange dejlige og interessante oplevelser med heste. Jeg var i 20 år dommer ved Holbæk Amts Landøkonomiske Selskabs dyrskuer. Det var især Frederiksborghopper, jeg bedømte, og jeg kunne ikke lide alle de bløde rygge, man tit så i denne avl. Jeg gjorde meget for at rette på den, for det så ikke godt ud med en svajrygget hest. Efter dragontiden blev jeg forvalter i november 1900 hos godsejer Barner, Mørdrupgård, og efter hans død drev jeg gården videre nogen tid. I 1903 forpagtede jeg Farumgård ved Birkerød, og året efter blev jeg gift. Min kone var datter af bankdirektør Leisner, Køge. Fra 1910 til 1934 var jeg forpagter af Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg indtil jeg købte Løjtvedgård ved Viskinge mellem Jyderup og Kalundborg, som jeg havde indtil 1938. Og så havnede jeg her på Odinsvej og købte formbrændselsfabrikken Progres ved Sværdborg samt gården af samme navn og tillige Falsters Stenbrud. Begge dele blev afhændet i 1950'erne, og efter 1957, hvor han havde den sorg at miste sin hustru, har han boet alene på Odinsvej med sine mange minder. Mens han var på Mineslund sad han i 12 år Aarby Sogneråd, og han var i 24 år i bestyrelsen for Holbæk Amts Landøkonomiske Selskab. * Albæk Hovedgård ejedes 1862-66 af Mathias Wilhelm Sass, f. 28 apr. 1792. Ved hans død i 1866 arvede sønnen Bendix Wilhelm Sass gården. Ved hans død i 1883 købtes gården af Amdi Christian Sass, der var søn af Mathias Wilhelm Sass' bror, Hans Henrik Sass, født. 1796. Da både Mathias Wilhelm og sønnen Bendix Wilhelm drev en stor virksomhed i København, er Amdi Christian Sass formentlig blevet ansat som bestyrer på Albæk Hovedgård allerede i 1862. Ejer blev han først i 1883, og han nåede kun at eje gården indtil april 1893, hvor gården blev solgt på tvangsauktion til Landmandsbanken, der året efter solgte gården til en Lars Christian Jensen. | Sass, Hans Henrik (I5653)
|
| 2962 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Mads Barfoed (I4223)
|
| 2963 | Mads Peter Vang købte ejendommen Teglkåsvej 1, Helligpeder (matr.nr. 97b) i 1864. Mads Peter omkom ved drukning i Hasle havn i 1882. | Vang, Mads Peter (I5584)
|
| 2964 | Magda Edith Norup var datter af sporvognsfunktionær Lauritz Norup og hustru Ane Margrethe Hansen. Efter sine elevår på Casino debuterede hun den 1. september 1918 på Odense Teater som Hanne i "Jomfruburet" (dansk urpremiere) og virkede her i et par sæsoner. Hun spillede på teatret et stort repertoire i et par sæsoner fra 1918 til 1920. Derefter turnerede hun nogle år i provinsen hos Svend Wedel, hvor hun bl.a. havde den vanskelige rolle som Regisse og hos Jacob Jacobsen og Thorvald Larsen. I 1925 blev hun knyttet til Svend Methlings Folke- og Skolescene, hvorfra hun især huskes for rollerne som Johanne i "Eventyr på Fodrejsen" og som en sød og underfundig Agnés i "Fruentimmerskolen". Hun spillede på Alléscenen og i en enkelt sæson 1928-29 igen på Odense Teater, men sine betydeligste roller fik hun på Folketeatret. Af større roller kan nævnes Trine i "Livet på Hegnsgaard", "Dunungen", "Svend Dyrings Hus", Petersen i "Petersen og hendes søstre", "Nøddebo Præstegaard" og "Kærlighed". Hun medvirkede i stumfilmene "Ole Opfinders Offer" og "Fra mørke til lys" i 1928. Edith Norup blev den 3. august 1929 gift i Garnisonskirke i København med skuespiller Valdemar Schiøler-Linck. | Norup, Magda Edith (I6404)
|
| 2965 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Magnus Hugo (I624)
|
| 2966 | Magnus Kruse Barfoed blev 1883 student fra Ålborg. Den 8/1 1889 blev han cand.jur. og fra den 1/8 ansat som assistent i Finansministeriet. I 1890 flyttede han imidlertid til Århus, hvor han fra den 1/8 blev fuldmægtig ved Hasle m.fl. herreders kontor i Århus. Den 1/8 1895 blev han fuldmægtig ved Samsø birk og den 1/3 1899 fuldmægtig ved Fyns Stiftamt og stiftskasserer i Fyns stift. Den 11/9 1911 blev han byfoged og byskriver i Hjørring, herredsfoged og skriver i Vennebjerg herred, og den 27/9 1911 tilige borgmester i Hjørring. Da borgmestrene skulle folkevælges, blev han også i 1918 folkevalgt borgmester her. Han var tillige fra 1915 til 1919 formand for Hjørring Amts historiske Samfund og senere æresmedlem. Den 23/6 1919 blev han imidlertid kriminaldommer i Århus og den 1/10 1919 civildommer i Odense. En vej i Hjørring er opkaldt efter ham. I tiden efter 1. verdenskrig var det civildommer Barfoed og hans kone, der havde et stort arbejde med at tage sig af wienerbørn, der kom til Odense for at komme til kræfter efter de hårde krigsår, og de blev begge dekoreret med Østrigs Røde Kors Hæderstegn for deres store og uegennyttige arbejde, ligesom han blev æresmedlem af Dansk-Østrigs Forening på Fyn. I 1920 blev han statens medlem af tilsynsrådet for Fyns Stifts Sparekasse og i 1922 Ridder af Dannebrog og i 1936 tillige Dannebrogsmand, og var desuden formand for Thomas B. Thriges Pensionsfond. Han tog sin afsked den 31/12 1935. De havde tre børn (XVII,16-18). | Barfoed, Magnus Kruse (I588)
|
| 2967 | Magnus Kruse Barfoed blev student fra Århus i 1820. Den 18/7 1825 blev han cand.theol., men fik ikke noget embede før han den 9/3 1827 på eget an- og tilsvar blev personlig kapellan i Magleby og Holtug på Stevns. Den 5/11 1828 blev han ansat hos faderen i Fakse, efter at han i 1828 blev gift med en datter af sin fars søster, Sophie Priergaard. Endelig den 4/6 1831 fik han imidlertid sit eget kald som sognepræst til Ryde og Handbjerg i det nordlige Jylland. Her var han, indtil han den 21/4 1848 blev sognepræst til Arninge, hvor han døde 1858. Hans kone overlevede ham til 1899. De adopterede ét barn (XV,26) | Barfoed, Magnus Kruse (I255)
|
| 2968 | Magnus Kruse Ratjen Barfoed overtog Rengegaard som bestyrer i 1868, hvorefter han 1874 overtog gården som ejer. Han solgte Rengegaard i 1883 og havde derpå forskellig beskæftigelse i København. Fra 1896 til 1898 var han blomsterhandler i Frederiksberg Alle og derefter vicevært til sin død. De havde fire børn (XVI,11-14). | Barfoed, Magnus Kruse Ratjen (I494)
|
| 2969 | Magnus Sophus Christian Kann er uddannet som farver og virkede som sådan fra 1878. Emigrerede med familien til USA i april 1884 på passagerskibet Fulda. | Kann, Magnus Sophus Christian (I2373)
|
| 2970 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Maja (I610)
|
| 2971 | Maja Kemp beholdt sit pigenavn og uddannede sig efter sin mands død som boligkonsulent og blev ansat i FDB. FT 1940: Malerinde | Kemp, Maja Hartvig (I136)
|
| 2972 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | von Hessert, Dieter (I2084)
|
| 2973 | Maler ved Københavns Flydedok til 1909. Derefter ved DSB indtil 1945. | Kann, Ejnar Ernst (I5784)
|
| 2974 | Malermester i Næstved. | Kann, Johan Hendrik Vilhelm (I5742)
|
| 2975 | Marcus andreas Tage Schack var sognepræst og dr. phil. | Schack, Marcus Andreas Tage (I286)
|
| 2976 | Maren Bang var enke efter købmand Johan Christensen Munch. | Bang, Maren (I1080)
|
| 2977 | Margaretha Barfoth's trejde ægtemand. Ligeledes præst i Glemminge og Tosterup. | Rhode, Johan (I1639)
|
| 2978 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Orbesen, Marianne (I823)
|
| 2979 | Marias familie er flyttet til Ebeltoft, hvor Maria konfirmeres den 1. oktober 1893. | Kudera, Marie Sophie Franziska (I208)
|
| 2980 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Marie Augusta Baer (I949)
|
| 2981 | Marie Frederikke Charlotte Lønborg tog i 1900 lærerindeeksamen fra N.Zahles Seinarium og sammen med Anna Barfod overtog hun Pouline Lønborgs Pigeskole, hvor hun var medejer og medleder indtil 1907, hvorefter hun underviste forskellige steder indtil 1913. | Lønborg, Marie Frederikke Charlotte (I753)
|
| 2982 | Marius Hansen drev en købmandsforretning på Strandvejen 30 i Århus. | Hansen, Marius Villum (I207)
|
| 2983 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Martin (I616)
|
| 2984 | Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10). | Barfoed, Martin Vilhelm (I433)
|
| 2985 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Mary-Ann (I794)
|
| 2986 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Esther (I1210)
|
| 2987 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Boll, Mathias Barfod (I4296)
|
| 2988 | Mathias Brand var Justitsraad, Krigskommissær, Husfoged i Hadersev, Ridefoged i Tyrstrup og Haderslev Herreder i Haderslev Amt. | Brandt, Matthias (I5156)
|
| 2989 | Måtte betale sin kones første mands gæld. | Laursen, Svend (I1951)
|
| 2990 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Parellada, Alejandro (I1223)
|
| 2991 | Måtte sammen med sin anden mand Svend Laursen betale sin mands gæld. | Hals, Anne Jensdatter (I1950)
|
| 2992 | Mauritz Trap Frederik Friis var bryggeriejer, brændevinsbrænder og gærfabrikant. | Friis, Mauritz Trap Frederik (I500)
|
| 2993 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hutchinson, Maxia Dawn (I337)
|
| 2994 | Medlem af Det kgl. danske Agerakademi. Får i hvert tilfælde en søn, der også blev præst (se under hustruen). | Tobiesen, Christen (I3680)
|
| 2995 | Mejerist, indehaver af Pedersker Mejeri fra september 1888 til maj 1890. Oprettede derefter Kann's Hotel i Åkirkeby og købte 1896 en købmandsforretning i Åkirkeby. Fra 1902 var han købmand i Slagelse og havde fra 1903 en agenturforretning i Horsens. | Kann, Johan Carl Frederik (I5756)
|
| 2996 | Mejerist, og hans kone var medhjælpende hustru i hans forretning 1954-61. Han blev senere værkfører på Dalum Papirfabrik ved Odense. Har to børn. | Christiansen, Aksel (I3222)
|
| 2997 | Mekaniker. | Teglbjærg, Lars (I4973)
|
| 2998 | Mekanikus, fyrværker, cirkusdirektør. Havde 8 børn, men formentlig kun Carl med Johanne Rigter. | Hoffmann, Joseph (I4704)
|
| 2999 | Mentz var indtil 1836 kusk på Lungholm. Den 15. februar 1836 skete der.en sørgelig ulykke. Lensbaronesse Henriette Margaretha Bertouch-Lehn f. Klauer (1793-1836) kom sildig om aftenen sammen med sine to døtre, Elisabeth (1821-1858) og Mathilde (1824-1836), og guvernanten, mamsel Sandman kø rende fra Maribo, hvor de havde gjort indkøb. Kusken Heinrich Mentz havde gjort sig en glad dag og var derfor ikke helt pålide lig. Skovrider Anders Anker Schrøder advarede, men lens baronssen ville ikke lytte; hun stolede på lykken og de gode heste, som kendte vejen. Alt gik også godt, indtil de nåede indkørslen til Lungholm. Netop som lensbaronessen lettet udbrød: ”Gudskelov, nu er vi hjemme” tog hestene et forkert sving, og vognen styrtede ned i voldgraven. I faldet brækkede lensbaronessen halsen og faldt ned over datteren Mathilde, der kvaltes, medens datteren Elisabeth og Mamsellen, der sad på det modsatte sæde, ikke kom noget alvorligt til. Heinrich Mentz tog sig ulykken meget nær og rørte aldrig siden spiritus. Han blev afskediget, men dog anvist bolig i et af baroniets huse. Han må have været en betroet mand, for i december 1823 bevidnede han sammen med baroniets gods forvalter Iver Malthe Frydendahl Bagger en arveafkaldser- klæring, som lensbaron Poul Godske Bertouch-Lehn (1796- 1831) afgav til fordel for sin faders børn af 3. ægteskab. Kusken Mentz nævnes også nogle gange i familien Bertouch’s private korrespondance. Ulykkesvognen kom på museum: Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo. (Rud. Bertouch-Lehn: ”Slægten Bertouch i Danmark og Norge” (1944): 106-08 og 345). | Mentz, Jürgen Heinrich (I5752)
|
| 3000 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | NIelsen, Merete Stub (I4897)
|