Notater
Match 3,051 til 3,100 fra 3,503
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3051 | Oberstløjtnant. | von Voigtlender, Jacob (I4573)
|
| 3052 | Oberstløjtnant. Søn af bogholder Heinrich Nicolaus Anton Rohrdanz og Mathilde Kirstine f. Johnsen. Har en søn og en datter. | Rohrdanz, Carl Heinrich Albert (I2727)
|
| 3053 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Wolfgang (I2089)
|
| 3054 | Også de fleste af Niels Barfods (V,5) børn blev ved landbruget, hvor de havde gårde forskellige steder i Nørre Nebel, så der var således stadig et indslag af slægten i Nebel. (VI,7) Jens Barfod sad ligesom sine slægtninge på en af de bedste gårde i Nebel by. Gårdens afgift til kronen var i 1562 1 mark 5 skilling 1 album, der skulle betales til Helmisse og Voldermisse samt 2½ ørte byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han delte gården med sin bror Eske. Jens Barfod har øjensynlig været en hidsig mand, for i en strid med et par Torbøl-mænd om en ko skar han øret af koen. Han var gift med Kirsten Jepsdatter fra Torbøl, der også tilhørte en stridbar selvejerbondeslægt i Torbøl. En søndag i 1615 kom hun i voldsom strid med sin svigerinde, Eske Barfods kone, idet hun havde sat sig nærmest "knappen" i kirkestolen og ikke ville vige pladsen for Eskes kone (der også hed Kirsten), der så under hele gudstjenesten blev stående foran hende, da hun naturligvis ikke kunne drømme om at sidde bag hende, idet pladsen tilkom den familie, der havde mest hartkorn, og det havde Eskes. Eske Barfod gik nu til retten og førte vidner på, at hans kone sad yderst i stolen, som hørte til gården, og da hun var ældre og ældre gift end Kirsten Jepsdatter (Jens' kone) "lyste han hende en fuld vold til" og retten bekræftede da også Eske Barfods kones ret stil stolestadet (H. K. Kristensen side 193). Der er lidt usikkerhed om denne historie, der har modsatte resultater i henholdsvis 19 Generationer og Barfod Sagaen, mens Kristensens bog ikke meddeler, hvem der vandt. | Barfod, Jens (I3513)
|
| 3055 | Olaf Ostenfeld Barfod tog i 1888 1. del af Artium. I 1891 blev han boghandlerlærling hos Karl Schønberg og 1895 medhjælper her. Den 1/1 1898 overtog han firmaet som Olaf O. Barfod & Co. og købte den 30/8 1898 N.M. Kjærs Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. Den 4/7 1901 fik han borgerskab som grosserer og købte den 9/7 1901 danske Bog- og Papirhandleres Forlag "Papirlageret", hvorefter han solgte boghandelen den 31/12 1902 af hensyn til forlaget, som han drev indtil den 1/10 1919, da han solgte det. Den 12/4 1905 købte han endvidere F.V. Backhausens Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. I 1903 skrev han og fik udgivet "To biografiske skizzer". Han var forlægger fra 1898 til 1900 for ugebladet "Vor Tid" i hvis redaktion han ofte deltog og stiftede i 1908 Foreningen mod smudspressen og skrev iøvrigt talrige afhandlinger og artikler i tidsskrifter om Dr. med. H.P. Barfods 70 års Fødselsdag". Den 25/10 1909 blev han Ridder af Dannebrog og i årene 1916 til 1920 var han medlem af Ordrup menighedsråd samt fra 1918 til 1928 hovedkasserer for landsindsamlingen for Taksigelseskirken, medlem af Kirkefondets komite for praktiske sager samt af udvalget for menighedskonventer af 1801 og af bestyrelsen for Frederik Neergaard Meyers legat. Desuden var han forretninskyndig rådgiver for den danske Santalmissionsforening og formand for Foreningen til fassige Konfirmanders opklædning. I 1920 knyttedes han til G.E.C.GadsForlag, hvor det især var den kirkelige litteratur, der optog ham. Han blev Dannebrogsmand den 27/12 1928. I 1939 måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage fra sin virksomhed. De havde 3 børn (XVII,42-44). | Barfod, Olaf Ostenfeld (I183)
|
| 3056 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Akre, Ole (I4813)
|
| 3057 | Ole Barfod kom i lære i Daells Varehus fra 1951 til 1954, hvorefter han blev lagerekspedient i Fremads Bogforlag fra 1954 til 1958. Efter at have aftjent sin værnepligt 1958-59 blev han edb-planlægger hos Lauritz Knudsen i 1959. I 1980 holdt han op hos Lauritz Knudsen og startede sin egen kioskvirksomhed, som han havde til 1984, da han blev lagerekspedient på Nordisk Droge og Kemikalie A/S. Senere lagerchef hos medicinalfirmaet ERGOPHARM. Døde af kræft i 1997. De har tre børn (XIX,61-63). | Barfod, Ole (I923)
|
| 3058 | Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde. | Barfod, Ole (I91)
|
| 3059 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ole (I31)
|
| 3060 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Ole (I486)
|
| 3061 | Ole Roos var direktør i Phillips. | Roos, Ole (I79)
|
| 3062 | Olga Marys forældre er i kirkebogen angivet således: "Arbmd. Christoffer Nielsens forladre Hustru Maren, f. Jensen; udl. bar. f. Mursvend Hans Marinus Nielsen". | Nielsen, Olga Mary (I9745)
|
| 3063 | Olga var født i Rumænien som dansk statsborger, men kom først til Danmark da Rumænien blev inddraget i 2. verdenskrig. Sidste adresse: Blidahlund 6, st. tv., 2920 Charlottenlund. | Olga Hauschild (I5825)
|
| 3064 | Om der var børn, vides ikke, | Ukendt, Ukendt (I4571)
|
| 3065 | Om Johanne Pedersdatter var hans mor, ved vi ikke med sikkerhed. Mourits Nielsen angives som National Tambour ved højædle og velbårne hr. Oberstløjtnant Wedelfelds allernådigste anbetroede Compagni. | Nielsen, Mourits (I1143)
|
| 3066 | Oplysning fra Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen: Oplysningen om hans stilling som provst er fra Danmarks Præstehistorie af Aage Dahl. Her oplyses også, at han er formandens søn, som var sognepræst Søren Jensen Buch, dette er Wiberg i tvivl om. Desuden står der, at hans ægtefælle er Kirsten Poulsdatter Barfoed, datter af sognepræst Poul Jørgensen Barfoed i Øsse-Næsbjerg og Anne Lambertsdatter Riber. God kilde: Har du præster blandt dine aner? af Jan Wibrand, Slægt&Stavn, 1, 2003 p. 17-20 . | Ølgod, Hans Sørensen (I3906)
|
| 3067 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hvidberg-Hansen, Henrik (I9027)
|
| 3068 | Orla Barfoed tog i 1894 4. klasses hovedeksamen fra Schneekloths Skole. Den 1/12 1894 blev han ansat ved Statsbanernes bogholderkontor og den 1/7 1895 assistent i Bikuben og den 1/1 1898 flyttede han til Sparekassen for København og Omegn. Den 1/10 1915 blev han fuldmægtig i Sparekassen og den 1/4 1921kasserer. De havde to børn (XVII,23-24). | Barfoed, Orla (I711)
|
| 3069 | Osebergskibet skal ifølge sagnet være hendes gravmæle. | Åsa Haraldsdatter (I4875)
|
| 3070 | Otto Algreen-Ussing var kammerjunker, kontorchef i Justitsministeriet. | Algreen-Ussing, Otto (I133)
|
| 3071 | Otto Refn var repræsentant. | Rafn, Otto (I97)
|
| 3072 | Ove Nicolaj v. Essen Barfoed blev student 1861 fra Ribe og cand.phil. 1862, hvorefter han blev landmand og forvalter. 1870 til 1875 var han ejer af Søbygaard på Ærø, som hans morfar havde ejet. Derefter rejste han til udlandet. I 1877 blev han gift og rejste med sin kone til USA, hvor han døde i 1885, hvorefter hans enke giftede sig igen med Georg Zeh i St. Paul i Minnesota. | Barfoed, Ove Nicolaj v. Essen (I1114)
|
| 3073 | Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn (XVIII,26-27). | Barfod, Ove Tang (I858)
|
| 3074 | Overdrog i 1715 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn til sin søn Hans Andersen. | Nielsen, Anders (I5569)
|
| 3075 | Overlevede sin mand og havde en datter. | Christensdatter, Bodil Kirstine (I2122)
|
| 3076 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lagerby, Gustaf (I4884)
|
| 3077 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Poul (I4748)
|
| 3078 | Overtog 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn i 1817. | Larsen, Jens (I5559)
|
| 3079 | Overtog Hintzegård efter sin far ved dennes død i 1897. Gårdens areal var i 1910 70 tønder land og dens vurdering til ejendomsskyld sat til 32.000 kr. I følge den nye beregning er arealet 41,6 ha med hartkorn 9 tønder, 4 skæpper. I 1922 var ejendomsskylden 47.000 kr., en følge af den stærke stigning i ejendomspriserne efter verdenskrigen 1914-1918. I 1925 er ejendomsskylden 43000 kr. og i 1927 39.200 kr. med 25.100 kr. jordværdi. | Jensen, Lorentz Andreas (I5547)
|
| 3080 | Ovidia Dorthea Barfoed døde ugift efter løngere tids sygdom. | Barfoed, Ovidia Dorthea (I1108)
|
| 3081 | P E Rasmussen er uddannet som reproduktionsfotograf. | Rasmussen, Paul Erik (I60)
|
| 3082 | Palle Jacobsen, der var adoptivbarn, var solodanser ved Den Kongelige Ballet fra 1969 til 1989. Før dette var han solodanser i Basel, Schweiz; Graz, Østrig; Düsseldorf, Tyskland og Johannesburg, Sydafrika og han har desuden gæstedanset over det meste af verden. Palle Jacobsen har undervist Den Kongelige Ballet siden 1972 og på balletskolen siden 1987. Derudover har han gæsteundervist ved American Ballet Theatre School, New York; San Francisco Ballet, Pasific Northwest Ballet, Seattle; English National Ballet, London; London Contemporary Dance School; Het Nationale Ballet, Amsterdam; Cullberg Balletten, Stockholm; Den Norske Ballet, Oslo; Den Finske Ballet, Helsingfors og Teatro della Compagnia, Firenze. Yderligere har han været dommer ved Second International Ballet Competition i Jackson, USA. Palle Jacobsen havde store roller, blandt andet i klassikere som "Svanesøen", "Tornerose", "Nøddeknækkeren" og "Giselle". Palle Jacobsen var Kunstnerisk Leder og balletmester på Pantomimeteatret i Tivoli, København; fra 1982 til 1993. Palle Jacobsen fik sin koreografdebut på Det Kongelige Teater med balletten Albinoni i 1973 og har sidenhen lavet andre værker til Den Kongelige Ballet, bl.a. De Blå Øjne og Styx. Derudover har han lavet koreografi til Danmarks Radio, Pantomimeteatret samt Staatsoper München | Jacobsen, Max Palle (I6397)
|
| 3083 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Thomas Watson (I4750)
|
| 3084 | Paul Peter Vilhelm Bergsøe (22. december 1872 i København ? 29. december 1963 på Kofoedsminde i Nærum) var en dansk fabrikant og civilingeniør. Han var søn af forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe og Margrethe Kirstine Smidth. Paul Bergsøe var en dansk kemiingeniør, dr.techn. og industrimand. Han opfandt i 1900 en metode til at udvinde f.eks. tin af blikaffald, og var grundlæggeren af virksomheden Paul Bergsøe & Søn A/S. Firmaet er opkøbt og hedder nu Boliden Bergsøe A/S. De leverer alt indenfor lodning. Paul Bergsøe var i sit lange liv aktiv på adskillige områder, således som formidler af teknisk videnskabelige emner, bl.a. med popularisering af kemi og astronomi. I Danmarks Radio fortalte han ofte, ikke blot med emner som de nævnte, men også som en udmærket oplæser af H.C. Andersens eventyr. Skrev en læseværdig selvbiografi (se nedenfor). Desuden har Paul Bergsøe lagt navn til Paul Bergsøe Kollegiet på ejendommen Kofoedsminde i Nærum. Han blev Ridder af Dannebrog 1924 og modtog Ingenio et arti 1955. I 1940 blev han udnævnt til æresdoktor på DTH det nuværende Danmarks Tekniske Universitet.[1] Han er begravet på Vestre Kirkegård. | Bergsøe, Paul (I6857)
|
| 3085 | Peder Barfoed blev opkaldt efter sin farfar. Han har tilsyneladende studeret i udlandet og var i 1761 på apoteket i Slesvig. Han kaldes medicus, da han blev gift i 1774. Et par år senere den 22/4 1776 kaldes han dr. med. og boede da på Mølleknap. Hans kone døde i 1783 på Mølleknapgård og blev den 19/9 "med et hæderligt og fornemme følgeskab geleidet til sit sovekammer udi Kjerte kirke ligefor pillen ved prædikestolen, hvor hun nu hviler ved siden af sine tvende velsignede unge poder, en og en datter, samt sin kære svigermor på højre hånd mod kapellet". Han levede endnu på gården i 1786, men flyttede herefter til Assens, hvor han døde 1792 og blev begravet i kirkens nordre gang. Hans testamente, i hvilken han hensatte 1000 rdl. til rentenydelse for sin svagelige søsterdatter Louise Pelsner, blev kgl. konfirmeret den 20/3 1795. De havde tre børn (XIII,24-26). | Barfoed, Peder (I1018)
|
| 3086 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Per (I912)
|
| 3087 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Per Lennart (I656)
|
| 3088 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Pernille Ree (I921)
|
| 3089 | Peter Andreas Andersen var godsforvalter på Fuglsang gods. | Andersen, Peter Andreas (I271)
|
| 3090 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bang, Peter Guldberg (I3263)
|
| 3091 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Peter Barfoed (I4251)
|
| 3092 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Peter Bo (I480)
|
| 3093 | Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at arbejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var i øvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn (XVII,25-28). | Barfod, Peter Christian Kierkegaard Tang (I752)
|
| 3094 | Peter Korfits Bøvild var grosserer. | Bøvild, Peter Korfits (I196)
|
| 3095 | Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet. Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster. Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted. Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen. Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud." "Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold." I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst. | Barfod, Peter Marius (I257)
|
| 3096 | Peter Marius Skak Barfod blev student fra Frederiksberg Skole i 1903. Den 15/1 1909 blev han cand.theol. og var først rejsesekretær for den vestindiske kirkesag, men boede dog fra den 11. juni 1909 til 1. februar 1910 på Elers Kollegium i København, og blev den 15. januar 1910 præsteviet medhjælper ved Kapernaumskirken. Den 24/4 1913 blev han andnepræst ved diakonissestiftelsen, hvor han virkede til han den 20/8 1921 kom til Moltrup og Bjerning ved Haderslev som sognepræst. Som mange af hans slægt var han skrivende, og han udgav da også i 1931 en børnepostil "Jeg så ham som barn" og i 1938 fik han udgivet 12 taler til de unge "Befal du dine veje". I 1948 måtte han på grund af sygdom tage sin afsked og bosatte sig da først i Haderslev, men da sygdommen tog til, flyttede han og hans kone i januar 1955 til hvilehjemmet "Sarepta". Han var Ridder af Dannebrog. De havde 3 børn (XVII,66-68). | Barfod, Peter Marius Skak (I288)
|
| 3097 | Peter Mikael Laurentius Pedersen var overretssagfører. | Pedersen, Peter Mikael Laurentius (I276)
|
| 3098 | Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby. | Barfod, Peter Noe Andreas Tang (I892)
|
| 3099 | Peter Olsen Sandber var møller. | Sandberg, Peter Olsen (I435)
|
| 3100 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Peter Prag (I931)
|