Notater
Match 3,101 til 3,150 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3101 | Postmester. Søn ag skibsfører Jens Sørensen Terkelsen og Karen Nielsen f. Madsen. Han fik en søn og 4 døtre. | Terkelsen, Peter Jensen (I2377)
|
| 3102 | Poul Amdi Ullerup var overbetjent. | Ullerup, Poul Amdi (I73)
|
| 3103 | Poul Arnold Kann emigrerede til USA i marts 1925 sammen med broderen Karl Vilhelm Kann. Han slog sig tilsyneladende ned i Ohio, hvor han ernærede sig som arbejder/chauffør. | Kann, Poul Arnold (I6168)
|
| 3104 | Poul Barfod Dornonville de la Cour var forstander for landøkonomisk Regnskabskontor. Navnet Dornonville af Kgl. Bevilling 16/4 1907. | Cour, Poul Barfod Dornonville de la (I210)
|
| 3105 | Poul Christian Jørgensen har iflg. Vibeke Hammer en gård i Filskov i Sønder Omme sogn. Han er bonde og gårdbesidder ifølge folketællingen 1801 | Jørgensen, Poul Christian (I7028)
|
| 3106 | Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,31-35). | Barfod, Poul David Tang (I854)
|
| 3107 | Poul Egede Skak Barfod lærte landbrug og forpagtede den 1. april 1923 sammen med broderen Tage Teglværksgaarden i Aalsgårde indtil 1937, da han overtog Havreholm ved Hornbæk. De havde ingen børn. | Barfod, Poul Egede Skak (I370)
|
| 3108 | Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere. Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832. I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig. Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842. Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere. Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl. 1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg. Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”. Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856. I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen. I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”. Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876. Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”. På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge. På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge. De havde seks børn (XV,34-39). | Barfod, Poul Frederik (I173)
|
| 3109 | Poul Herløw Barfoed blev student fra Metropolitanskolen 1892. I 1899 blev han forstkandidat og bosatte sig i Helsingør. De havde et barn (XVII,3). | Barfoed, Poul Herløw (I427)
|
| 3110 | Poul la Cour blev professor. | Cour, Poul la (I233)
|
| 3111 | Poul Orla Barfoed blev student fra Frederiksberg Gymansium. 1942 blev han cand.med. og efter almen uddannelse ved forskellige provinssysygehuse uddannet som øjenlæge bl.a. ved Rigshospitalet, Det kgl. Blindeinstitut og Københavns Amtssygehus i Gentofte, hvorefter han 1950 fik speciallæge anerkendelse i øjensygdomme. 1953 fik han sin disputats "Conjunctivas Bakteriologi" og desuden har han skrevet artikler om oftalmologiske emner. Han har haft studierejser til New York 1947, Stockholm 1948, Zürich 1950 og i 1952 til Zürich, Bern og Genova. Dr. med. De har to børn (XVIII,13-14). | Barfoed, Poul Orla (I729)
|
| 3112 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Engelsen, Povl Andreas (I199)
|
| 3113 | Povl Frederik Barfod tog mellemskoleeksamen i 1943 fra Nykøbing S. Borger- og Realskole, hvorefter han var shippingelev hos skibsmægler A.S. Ørsted i Nykøbing S. fra 1943 til 1946. Derefter blev han ansat i Dampskibsselskabet "Dania" i København indtil 1950, da han kom til firma Harper, Petersne & Co, Ltd. i London. Den 1.1.1951 blev han oversøisk befragter i firma Iversen & Jacobsen og fra november 1952 drev han egen befragtning i København. Indtil 1958 var han ansat i skibsmæglerfirmaet Heckscher & Søns Eftf. som chef for befragtningsafdelingen og fra efteråret 1958 direktør for firma Henning Birchs Eftf. samt fra den 1.1.1960 eneindehaver heraf. Han har siden udvidet med rederivirksomhed, herunder liniefart mellem Øresundshavne og Hamburg (Scancon Service) og med liniefart Skandinavien og Middelhavet (Scanned Service). Siden 1963 har han samlevet med Eva Dybdahl Guld, der er født den 13.12.1942 i Silkeborg som datter af Sven Guld og Vita Vinde Pedersen. Han har 4 børn, men kun tre har navnet Barfod (XIX,5 og 106-107). | Barfod, Povl Frederik (I11)
|
| 3114 | Praktiserende læge i Karise. Med Eleonora Barfoed har han 2 sønner og 2 døtre. | Sehested, Andreas Michael Magnus Steen (I3033)
|
| 3115 | Premierkaptein ved Älvsborgs regiment. Søn af oberstløjtnant ved Smålands og Västgöta regiment till fots Jonas Månsson Gyllenhammar og dennes anden kone Elisabeth f. Hiulhammar. | Gyllenhammar, Nils Jonsson (I1694)
|
| 3116 | Privatlærer i Fensmark. Fra 1916 forretningsfører i Begravelseskassernes Genforsikring. Ugift. | Kann, Agnes Henriette (I5780)
|
| 3117 | Professor, kunstmaler. | Lund, Johan Ludvig (I7749)
|
| 3118 | Prokurist i Landmandsbanken. | Christiansen, Karl (I3273)
|
| 3119 | Prokurist. | Richter, Gerhard (I2065)
|
| 3120 | Proprietær, skibs- vare- og vekselmægler i Sarpsborg. | Bertheau, Herman (I3973)
|
| 3121 | Provst Christen Andersen til Sunds. | Andersen, Christen (I1955)
|
| 3122 | Provst i Gudme herred, sonepræst til Hesselager, Laurids barfods efterfølger i embedet. | Humble, Peder Christensen (I2642)
|
| 3123 | Provst og sognepræst til Åmli. Hjalp Hans Clausen Barfod (X,12) ved at lade ham blive kapellan hos sig; det var også nødvendigt med en hjælper, idet Tutimontan ulykkeligvis var blevet blind. Hans far var kapellan i Ålborg. Den 10/5 1695 oprettede ægtefællerne et gensidigt testamente. Han døde i 1708. I forbindelse med efterfølgeren Niels Pedersens overtagelse af embedet i 1708 findes en redegørelse for præstegården i Åmli. Efter denne bestod præstegården da af to små bygninger. Selve hovedbygningen havde en lille stue, 4,5 meter i kvadrat med 6 små vinduer. Ved siden af stuen var der en lille "kove", som blev brugt til køkken. Den var 3 meter lang og 1,6 meter bred. Over stuen var der nogle små loftsrum. "Svellerne var ganske forrådnet" og stod langt ned i jorden i den øvre ende af huset. Når det var stærkt regnvejr eller tøvejr om foråret, løb vandet ned gennem stuen, hvor gulvet var "aldeles fordærvet". Ved siden af denne "storstue" var der en mindre stuebygning, som Turimontanus's forgænger havde bygget et halvt århundrede før. Den var 3,5 meter i firkant med et lille loftsrum over. Gulvet i stuen var skævt, fordi huset var sunket på den ene side, hvor skorstenen stod. Ellers var den nordre side "op til bjælkerne forrådnet". Spredt rundt om de to huse lå op mod et dusin bygninger, stalde, kofjøs, smådyrfjøs, loer og en badstue, og alt omtales at være i "mådelig stand". Det er således en typisk norsk gård vi har for os med mange mindre bygninger, men sammenligner vi denne præstegård med en dansk, må man sige, at forholdene for præsterne rent beboelsesmæssigt har været en del forskellige (Norsk Kulturhistorie, 1980 side 187). | Turimontan, Herman Hansen (I3846)
|
| 3124 | Præliminæreksamen (Tøxens Skole, Køge) 1892, derefter forstelev, først på Gjorslev, senere på Bygholm. Han afbrød sine forstlige studier og blev 1896 ansat som assistent hos godsforvalteren på Boderup. 1899 tog han afgangseksamen fra Grüners Handelsakademi, aftjente værnepligt og blev 1900 godsfuldmægtig på Hardenberg. 1901 blev han bogholder på Brændevinsbrænderiet Skjelskør (Jørgen Harboe & Sønner). 1918 udnævntes han til prokurist på Skjelskør Frugtplantage. | Kann, Julius (I5761)
|
| 3125 | Præliminæreksamen 1897. Forstelev ved Ålholm Skovdistrikt 1900, ved Brahetrolleborg 1903, hvor han blev forstkandidat i 1904. Fortsatte som forstassistent på Brahetrolleborg indtil 1. april 1908, hvor han blev skovrider på Klelund plantage ved Holsted. I perioden 1. maj 1914 - 1. oktober 1931 var han skovrider og godsforvalter på Gl. Køgegaard. Var 1918-1952 tilsynsførende med Julemærkesanatoriets skove ved Kolding. Endvidere medlem af Køge Landsogns Sogneråd 1916-1924, de første 4 år som sognerådsformand i hvilken egenskab han også var medlem af Køge Byråd som sognerådets repræsentant. Boede: 1908-14: Skovridergården, Klelund Plantage, Ribe Amt 1914-31: Skovridergården, Gl. Køgegård, Køge 1931-37 Forchammersvej 20, København 1937-60(død): Grøndals Parkvej 16, København | Kann, Ernst Christian (I7)
|
| 3126 | Præst i Biersted Sogn, Vendsyssel, 1934-47, så Hover Sogn, Vejle Amt indtil 1963, og endelig Sct. Knuds Sogn, Odense Amt indtil ca. 1970 | Münster, Rudolf Jacob Peter (I5811)
|
| 3127 | Præst i Getinge og Revinge i Halland, som også svigerindens mand (IX,75). Søn af sognepræst i Markaryd Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter. | Paulin, Samuel Erlandsson (I1688)
|
| 3128 | Præst i Getinge og Revinge i Halland, som også svigerindens mand (IX,75). Søn af sognepræst i Markaryd Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter. | Hjort, Anna f. (I1699)
|
| 3129 | Præst i Getinge og Revinge i Halland. Født 1638 i Odense som søn af en dansk major. | Sperling, Hans (I1686)
|
| 3130 | Præst i Veerst og Bække sogne, Anst herred | Buch, Mads Poulsen (I7037)
|
| 3131 | Præst i Ølgod og Strellev 1556-1606. Han var gift 2 gange, og så vidt vides fik han i alt 17 børn, hvilket også fremgår af epitafiet, der hænger i Ølgod Kirke, hvor Søren Jensen Buch ses afbilledet med sine 2 hustruer og deres tilsammen 17 børn, 11 drenge, og 6 piger. Der står: Hvad der hos mig haver været dødeligt, det dækker denne liden urne, min ånd trives glad i den himmelske borg. År 1556 ved Mariæ renselsesfest bleff hr. Seuren Jenssen prest Till Ølgod oc Strellof oc døde hand Anno 1606. | Buch, Søren Jensen (I5287)
|
| 3132 | Pædagog. | Rethmeier, Bjarne (I4948)
|
| 3133 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Jette Lund (I4495)
|
| 3134 | Pædagogmedhjælper. | (I4417)
|
| 3135 | Rådmand og kämnerpresses i Malmø. Søn af politiborgmester i Malmø major og chef for borgerskabets kavalleri Peter Hagstrøm og Elisabeth Barbara f. Stenhoff. | Hagstrøm, Niclas (I1531)
|
| 3136 | Randi har nu sit eget Tivoli på Nørrebro i København under navnet "R.B.Tivoli". | Randi (I2626)
|
| 3137 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Rasmus (I81)
|
| 3138 | Rasmus Johansen Høj var proprietær til Skaarupgaard ved Nysted. | Høj, Rasmus Johansen (I640)
|
| 3139 | Rasmus Thorsøe Bruun var gårdbestyrer. | Bruun, Rasmus Thorsøe (I391)
|
| 3140 | Realeksamen 1936 fra Slagelse Private Realskole. Uddannet idræts- og svømmelærer på Poul Petersens Institut i København. Uddannelse som danselærer på danseinstitut i London indtil august 1939. Boede herefter hos sin mors fætter, Halfdan Barfred Barfod (i63) i Gernersgade ved Nyboder, hvor hun mødte sin halvfætter og senere ægtefælle Ernst Kann (i5000), søn af Ragnhild Barfred Barfod (i6), der var søster til Halfdan Barfod. Ulla og Ernst giftede sig 1. juni 1940. Ulla drev danseskole i Frederiksværk 1940-46. Efter familiens flytning til Næstved blev hun assisterende danselærer på Fru Lunds Danseskole i Næstved. Senere også gymnastiklærer på Den Katolske Skole i Næstved indtil ca. 1960. | Bech, Ulla Margrethe (I5002)
|
| 3141 | Regnskabsfører (accountant). | Russel, Edward Charles (I4643)
|
| 3142 | Regnskabsfører (works accountant). | Russel, Leslie Edward (I4642)
|
| 3143 | Regnskabsfører i Østra Broby Sparbank og klokker i Østra Broby i Kristianstads len. Søn af faver og brygger Johan Petter Scharffenberg og Brita Maria f. Lindberg. | Scharffenberg, Hans Henric August (I1466)
|
| 3144 | Rejste som ganske ung til USA, hvor hun blev gift, vistnok med en farmer. | Lanng, Anne Marie Bolte (I8319)
|
| 3145 | Rejste til Amerika. Videre skæbne ukendt. | Kann, Frederik Julius (I5062)
|
| 3146 | Revisor. Han har tre børn. | Riis-Jensen, Knud Jørgen (I2251)
|
| 3147 | Ridder af Dannebrog. 1906-36: Sekretariatschef i Store Nordiske Telegrafselskab i Shanghai, Kina. 1940: Boede på en gård i Humlum Sogn, Ringkøbing Amt. Pensionist og gårdejer. Adopterede sin søster Elna's datter Lillian Rosa Kann efter hendes død i 1918. | Ibsen-Sørensen, Jens (I9467)
|
| 3148 | Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde. | Barfod, Rigmor Egternak (I231)
|
| 3149 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Senthong, Boon (I4545)
|
| 3150 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Leroy, Robert (I630)
|