| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3251 |
Stiftede i 1925 Edward Bech's Familielegat "til minde om min adøde far, mine- og jernværksejer Edward Bech til Rosenlund, Poughkeepsie, New York, USA, født d. 4 maj 1812 og i taknemmelighed for den støtte, som hans brødre hofjægermester A. W. Bech til Valdbygård (f. 21 juli 1815) og etatsråd Jørgen Albert Bech til Tårnborg (f. 24 februar 1808) ydede min far og familie under den svære pengekrise i Amerika i året 1857."
Fra Wikipedia:
Sophie Marguerite Oxholm, født Bech (25. december 1848 på landstedet Rosenlund i Pougkeepsie, New York ? 3. september 1935) var en dansk adelsdame og godsejer.
[redigér] Ægteskab
Hun datter af fabriksejer, dansk konsul Edvard Bech (1812-1873) og Charlotte Elizabeth født McCarthy Hossack (1812-1900) og blev 9. september 1872 gift med godsejeren, kammerherre og hofjægermester Carl O'Neill Oxholm til Rosenfeldt. Efter mandens død i 1914 sad Sophie Oxholm i uskiftet bo til sin død 1935, og parret havde ingen børn, som kunne arve fideikommisgodset. Efter hendes død overgik Rosenfeldt til mandens brodersøn Oscar O'Neill Oxholm.
[redigér] Foreningsarbejde
Sophie Oxholm var en markant personlighed med egne meninger. Hun blev engageret i foreningslivet, da hun i 1893 blev inddraget i forberedelsen af Kvindernes Udstilling. Oxholm var præsident for udstillingen i den indledende fase, men gik af i januar 1895, nogle måneder før åbningen, efter uenighed med de øvrige deltagere. I stedet blev gehejmerådinde Bertha Buch præsident. Efterfølgende udgav hun en bog, hvor hun redegjorde for spliden i komitéen.[1]
Kammerherreinde Oxholm havde desuden et stærkt engagement i det nationale og skyttesagen. Hun var således æresmedlem af det gamle skydeselskab for Vordingborg og Omegn, som var grundlagt 1788. Hun skænkede skydeselskabet en god skydebane ved Ore Strand tæt ved Rosenfeldt. Da hun i 1901 blev "fugledronning" ved den årlige fugleskydning, kom hun i kontakt med de daværende ledere, og dette førte til, at hun i 1905 skænkede "Den Nordiske Margrethe Vandrekæde for Fugleskydning" til foreningen. Senere, i 1910, skænkede kammerherreinden de tre Mesterskabsvandrekæder Riffelskydning. I 1910 blev der første gang skudt om kæderne ved et stort stævne på skydebanerne ved Rosenfeldt.
Hun skænkede gennem årene mange større og mindre præmier til de nordiske skytter. I 1930 udsatte kammerherreinden "Kammerherreinde Sofie Margrethe von Oxholms Ungskyttepokal" som et evigt vandrende trofæ til fremme af ungskyttearbejdet. Så sent som i 1935, få måneder før sin død, gæstede hun skydebanerne ved landsstævnet i Ollerup.[2][3]
| Bech, Sophie Marguerite (I6783)
|
| 3252 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Møller, Stig Bergmann (I4285)
|
| 3253 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Stig Krabbe (I521)
|
| 3254 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Delfs, Steven (I4239)
|
| 3255 |
Student 1765, cand.theol. 1768. Lærer ved Klasseskolen i København. Udgav 1779 Den almindelige Verdenshistorie og senere et par mindre bøger. 1780 kaldet til degn i Toksværd ved Næstved og skoleholder ved Toksværd Degneskole. Var allerede sidst i 1790'erne stokdøv, og holdt i en lang årrække medhjælper til skolegerningen. Biskoppen omtaler ham 1788 som "en fortjent mand", og skriver 1815:"Sognedegn, der har dimitteret unge til universitetet, nu er han stokdøv og drikker. Dog forretter han sit embede upåklageligt. Han synger afskyeligt". | Petersen, Henrik (I5160)
|
| 3256 |
Student 1922 fra Falkonergaardens Gymnasium; cand. med. 1932. Turnus paa Frederiksberg og Sundby Hospital. Praktiserende Læge i Køge siden 1935. Tilsynsførende Læge paa Børnehjemmet „Vallø Strand. Har skrevet adskillige Digte, der hovedsagelig er udkommet i „Vild Hvede". Frida var endvidere en dygtig billedkunstner. | Jensen, Frida Elisabeth (Lisbeth) Dagmar (I6151)
|
| 3257 |
Student 1929 fra Haslev Gymnasium. Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 1945. Arkitektpraksis i København indtil 1948, derefter i Helsingør.
Carl Kann udarbejde og udgav "Slægten Kann i Danmark 1787-1963", den første Kann-slægtsbog. En 2. og væsentligt udvidet udgave blev udarbejdet af Aage Kann Rasmussen og B. Hvidberg Hansen. Den udkom i 1980. | Kann, Carl (I4999)
|
| 3258 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Frederik (I4501)
|
| 3259 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Camilla (I4502)
|
| 3260 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Henrik Barfoed (I474)
|
| 3261 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fjeldsøe, Eva Camilla (I5967)
|
| 3262 |
Student fra Odense 1633 og blev senere præst i Jordløse, hvor han døde i 1667. Hans enke boede herefter hos sønnen Mads Hoff, der var præst i Svaninge. | Hoff, Laurits Andersen (I3553)
|
| 3263 |
Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72). | Barfod, Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal (I2)
|
| 3264 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Mette Barfoed (I475)
|
| 3265 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Camilla (I570)
|
| 3266 |
Student i 2011. | Mikkelsen, Mikkel Krebs (I5330)
|
| 3267 |
Student i Lund 1726, dil.dr. 1737, siden informator for familien Stenbock i Livland. | Wettring, Eilert (I4986)
|
| 3268 |
Student i Lund 1743, auskultant i Göta Hovrätt 1740, auditør ved artilleriregimentet i Malmø 1743. Sekretær i Göta Hovrätt 22/6 1761, assessor dér 21/10 1761 og hovrättsråd 22/6 1762. Herredshøvding over Ingelstad, Järrestad, Ljunits og Herresrads herreder i Skåne 28/6 1762. Adlet 18/1 1769. | Wettring, Herredshøvding Elias (I4985)
|
| 3269 |
Studenterne fra MDCCCLXXXVIII PERSONALHISTORISKE OPLYSNINGER SAMLEDE AF L. F. LA COURF. E BORDING. KØBENHAVN. 1913:
VIGGO STRØYBERG MAC. SC., BEREGNER, KØBENHAVN Født 13. Oktober 1870 i Aalborg, Søn af Apotheker Jørgen Jakob Kjellerup Strøyberg og Susanne Severine, f. Strøyberg. Tog Magisterkonferens i Astronomi 1896, Assistent ved Universitetets astronomiske Observatorium 1899-1901, 1901 Beregner i Livsforsikringsanstalten Tryg, hvis Navn nu er An dels-Anstalten Tryg. — Gift 17. Maj 1912 i Gentofte med Anna Louise, f. Nielsen, født 12. Oktober 1880 i Taastrup ved København, Datter af Godsejer Axel Nielsen til Katrinebjærg ved Taastrup og Luduiska, f. Brøker. | Strøyberg, Viggo (I10093)
|
| 3270 |
Stævnes efter sin mands død i 1653 til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler, og vi hører om deres 7 børn ved skiftet i 1654, af hvilke vi dog kun kender lidt til den ene (IX,32, Jens). | Spandet, Anne Jensdatter (I3586)
|
| 3271 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Susanne (I704)
|
| 3272 |
Svend Åge Melchert var vognmand. | Melchert, Svend Åge (I478)
|
| 3273 |
Svend Bergsøe, 15.9.1902-20.3.1985, fabrikant, ingeniør. Født på Frbg. B. kom efter realeksamen i købmandslære i Præstø et års tid og fik supplerende uddannelse på Købmandsskolen i Kbh. Han havde barndommen igennem haft sin gang på faderen, Paul B.s metalværk, og 1922 blev han ansat i virksomheden, fra begyndelsen som arbejdsmand. Indtil han 1942 blev indehaver af metalværket deltog han i firmaets tekniske og kommercielle opbygning. Han var med fra begyndelsen i produktionen af hvidtmetal 1924, og fra samme år i raffineringen af skriftmetal og blylegeringer; 1933 fik han patent på den såkaldte Fenico-proces vedrørende afhjælpning af krystallisationsfænomener i næsten blyfrit lejemetal. Fra 1924 stod han bag eksporten af linotype til Sverige og fra 1928 af hvidtmetal. På hjemmemarkedet arbejdede B. utrætteligt for at placere ordrer på sit danske metal hos de store virksomheder i skarp konkurrence med de udenlandske leverandører. Fra 1926 fik han således DFDS som kunde efter at have leveret lejemetal til reparationen af Amerikadamperen Frederik VIII hvilket arbejde ved licitationen var gået til Götaverken i Göteborg. Fra 1928 leverede han bogtrykkerimetal til de store københavnske bladhuse. I 1931 lykkedes det B. at fremstille antimonfrit loddetin, og dermed blev der åbnet nye muligheder for afsætning på hjemmemarkedet. 1937 købte Paul Bergsøe & Søn " Fraligsgården" i Hvissinge ved Glostrup, og hertil flyttede virksomheden 1941 fra de gamle bygninger på Bülowsvej. I efterkrigsårene er den væsentligste del af produktionen gået til eksport, både hvad angår bogtrykkermetal, lejemetal og loddetin. 1943 oprettede B. Paul Bergsøe & Sön AB i Landskrona med henblik på udnyttelse af store partier svensk skrot der havde oplagret sig siden 1939, og senere (i 1948 og 1950) blev der oprettet salgsafdelinger i Oslo og Helsingfors. 1953 fulgte London-afdelingen, og i 1960erne er adskillige datterselskaber oprettet i Sydamerika med B. som direktør. 1961 overdrog B. den danske virksomhed til en selvejende fond for hvilken han blev formand. Året efter overtog virksomheden den gamle jernhavn på Masnedø, bygget af Christiani & Nielsen i 1930erne i forbindelse med bygningen af Storstrømsbroen. Jernhavnen havde siden 1949 været anvendt til skibsophugning, og denne virksomhed blev fortsat.
Blandt B.s mange interesser har landbrug spillet en stor rolle; 1952 købte han godset Astrup ved Jyderup hvor han optog eksperimenter med syntetisk somælk. Sine erfaringer på området svineavl har han fremstillet i bøgerne Gris på en anden måde, 1957, Rationelt sohold, 1962 og Den gode so, 1968 hvortil kommer en række artikler om landbrug; 1963 købte han yderligere godset Regstruplund nær det første gods, og samme år indtrådte han i Tolvmandsforeningernes bestyrelse. Siden midten af 1930erne har B. gjort et stort arbejde for færdselssikkerhedssagen. Han begyndte som medstifter af "Større Færdselssikkerhed" 1935. Denne forening opererede på flere områder, fx ved maling af cykelskærme og ophængning af propagandatavler, og den var årsag til at justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed blev oprettet 1937. B. var medlem af dette udvalg 1937?48, 1944?48 som formand. Da Rådet for større færdselssikkerhed blev stiftet 1953 blev B. foreningens første formand, og han sad på posten til 1969. 1971 var han medstifter af landsforeningen Tryg Trafik. B. har altid været forkæmper for hastighedsgrænser, og hans forfatterskab på området har været omfattende. 1967 udsendte han bogen Bilen og mennesket, 1969 Hastigheden der dræber hvortil kommer en lang række artikler. Også om andre forhold i samfundet har B. skrevet meget, ofte artikler der har været skarpe og polemiske i formen.
Familie
Forældre: civilingeniør, dr. techn. Paul B. (1872?1963) og Margrethe Hansen (1880?1933). Gift 1. gang med Nina Tolderlund, gift 2. gang med Olgitta Holst, gift 3. gang med Bodil Kjer, gift 4. gang med Diana Vinding. Bror til Flemming B.
Udnævnelser
R. 1939. R.1 1960. K. 1967.
| Bergsøe, Svend (I6860)
|
| 3274 |
Svend Valdemar Sass Mønsted var kvægavler og godsdirektør på Estancia Santa Teresa, Argentina. | Mønsted, Svend Valdemar Sass (I9687)
|
| 3275 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Sverre Malm (I843)
|
| 3276 |
Sygeplejerske og jordemoder. | Enberg, Nina (I4968)
|
| 3277 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Jesper Munk (I4777)
|
| 3278 |
Søkadet 1837, sekondløjtnant i marinen 1843. Deltog i et togt til Nordafrika og Vestindien 1845-46 og var derefter styrmand på et handelsselskab til Brasilien 1847-48. Under Treårskrigen tjeneste på fregatten "Thetis" på blokadevagt i Nordsøen. Næstkommanderende for en flådestyrke til forsvar af Vesterhavsøerne 1850. Efter krigens afslutning udnævnt til premierløjtnant og konstitueret som inspektør for Krydstold-,Fyr- og Vagervæsenet på Slesvigs vestkyst. I 1854 fastansat i denne stilling og afgik samtidig fra marinen. Indtrådte igen i tjenesten ved udbruddet af krigen i 1864, nu med grad af kaptajnløjtnant. På grund af sit indgående kendskab til Vesterhavsøerne og farvandet omkring dem fik han ledelsen af øernes forsvar. Denne opgave udførte Hammer med en dygtighed, som også vakte beundring for den preussisk-østrigske modstander, men den 19. juli 1864 måtte han overgive sig. Modtog efter krigen en æressabel fra Vesterhavsøernes dansksindede befolkning som tak for sin indsats. Oprettede 1865 "Det danske Fiskeriselskab", som drev hval- og sælfangst i Nordatlanten. Selskabet måtte dog indstille sin virksomhed 1871. I sine senere år drev Hammer et savværk i Sverige. Kommandør af Dannebrogsordenen 1864. | Hammer, Otto Christian (I4993)
|
| 3279 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rounborg, Børge (I2935)
|
| 3280 |
Søn af arkitekt, kgl. bygningsinspektør Martin Borch og Marie Henriette f. Nyrop. Uddannet arkitekt og udførte bl.a. Kong Fr. VIII's Stiftelse, Carlsbergfondets bygninger og Vor Frue Kirke. Blev Ridder af Dannebrog. | Borch, Christen (I2826)
|
| 3281 |
Søn af bankdirektør Helmar Hermansen og Lilian. HA, Han var ansat ved ØK-Data 1981 og blev senior consultant 1982. Har en søn. | Hermansen, Peter (I2955)
|
| 3282 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Kjeld Helge (I2781)
|
| 3283 |
Søn af feldbereder Jesper Rasmussen Jespersen og Marie f. Klinkworth. Købmand og senere tysk konsul i Rønne. | Jespersen, Johan Peter (I2906)
|
| 3284 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Torben Helge (I2245)
|
| 3285 |
Søn af forpagter Christian Møller og Cathrine Hedvig f. Hvalsøe. | Møller, Laurits Langhoff (I2696)
|
| 3286 |
Søn af forpagter Gustav Peter Ramshardt Lindegaard og Julie f. Knudsen. Fra 1935 var han forstander for "Arbejde adler" i Odense. Har to sønner og en datter. | Lindegaard, Carl Gustav Ramshardt (I2719)
|
| 3287 |
Søn af forpagter på Gyldensteen og Langesø Johan August Jessen og Thora Frederikke Sophie f. Hass. Grosserer. Har en søn. | Jessen, Johannes Hartvig (I2785)
|
| 3288 |
Søn af gårdejer af Krogsgaard i Flynder Mathias Jessen Thrige og Dorthea Marie f. Kragelund. Lærer ved Odense betalende Pigeskole. Får 5 sønner og 2 døtre, af hvilke kan nævnes Thomas B. (Barfoed) Thrige, der grundlagde den kendte virksomhed i Odense. | Thrige, Carl Mathias (I2708)
|
| 3289 |
Søn af gårdejer Rasmus Pedersen og Kirstine f. Hansen. Ved giftermålet var han sognepræst til Blære og Eidrup i Viborg stift. Han blev præst i Aars-Havbro 1894-1901 og til Brorstrup-Ravnkilde 1901-1923 samtidig med han var provst for Aars og Gislum herreds provsti 1894-1914. Han tog sin afsked i 1923. | Rasmussen, Peter (I2723)
|
| 3290 |
Søn af godsforvalter på Selchausdal Jørgen David Fog og Regitze f. Weis. Købmand i Svendborg. Flyttede 1860 til Horsens. Han havde været gift første gang den 20/11 1851 med Ane Sophie Hansen, der var født den 17/9 1818, men døde allerede den 23/10 1852. Han fik 8 sønner og 3 døtre. | Fog, Jørgen Lemvigh (I2701)
|
| 3291 |
Søn af grosserer Knud Georg Halby og Eline Marie f. Hansen. Kunstmaler. Var meget afholdt i familien. | Halby, Poul Knud (I2789)
|
| 3292 |
Søn af handlende Christian Eckardt og Anna f. Engenfeldt. Sognepræst i Höör og Munkarp i Skåne. | Eckardt, Johan Christian (I1423)
|
| 3293 |
Søn af købmand i Horsens Jens Bay Eggertsen og Catrine Henriette f. Bønnelycke. Proprietær til Krumstrup pr. Ringe. | Eggertsen, Viggo (I2893)
|
| 3294 |
Søn af købmand Jens Emil Hansen og Gustel f. Kirchhof. Ved faderens død i 1939 overtog han dennes virksomhed, som repræsentant for familiens gummifabrik "Hansen Gummi- & Packungswerke" i Hannover og flyttede til Dresden. I oktober 1949 flygtede de til Vesttyskland, hvor han blev repræsentant for cigaretfabrikken "Haus Neuburg" i Køln. De boede først i Aachen, men flyttede i 1954 til Køln. Han har to sønner. | Hansen, Uwe Jens (I2291)
|
| 3295 |
Søn af lektor og sognepræst i Slaka i Østergøtland len Marcus Wallenberg. Han og Anna Laurentia Barfoth havde bl.a. en søn André Oscar Wallenberg, der var
født den 19/ 11 1816 og deltog som frivillig i dansk orlogstjeneste i 1849. Senere grundlagde han den 12/1 1886 Stockholms Enskilda Bank. | Wallenberg, Marcus (I1416)
|
| 3296 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knudsen, Ralph Timm (I2283)
|
| 3297 |
Søn af overpostpakmester Rasmus Oluf Rasmussen og Emma Sofie f. Olsen | Rasmussen, Paul Peter (I1254)
|
| 3298 |
Søn af Viggo Bredsdorff og Aase f. Dilling. | Bredsdorff, Nils (I1256)
|
| 3299 |
Søn af værkmester Valdemar Schorlemmer. | Schorlemmer, Christian (I1252)
|
| 3300 |
Søn som Ifvar Barfoth fik med et af sine sognebørn. Han fik mindst et barn (XII,168). | Barfoth, Jöns Ifvarsson (I1581)
|