Notater
Match 3,401 til 3,450 fra 3,493
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3401 | Var i 1840 i lære hos malermester Ole Larsen, Lille Strandstræde, København. Blev senere malermester i Næstved. Deltog i oprettelsen af Industri- og Sparekassen for Næstved og Omegn, hvis direktør han var fra dens stiftelse 15. marts 1866 til sin død 17. december 1890. Han var ugift. Boede: 1840: Lille Strandstræde, København - Lærling 1860: Ringstedgade, Næstved 1880: Kattebjerg, Næstved | Kann, Ernst Frederik (I5734)
|
| 3402 | Var i 1906 sygeplejerske på en klinik på Gl.? Jernbanevej, Valby, København | Jørgensen, Betty Eleonora (I5798)
|
| 3403 | Var i 1960 bosat i Uppsala. Havde 8 børn. | Svensson, Jenny Augusta (I3927)
|
| 3404 | Var iht. FT 1901 mejerifyrbøder for Marinen i København. | Christiansen, Jens Peter (I9958)
|
| 3405 | Var muligvis i stedet gift med broderen Edwin George Schartau (XV,216) og barnet XVI,238 var i så fald også datter af ham. | Ukendt, Elizabeth Ann (I4598)
|
| 3406 | Var sognepræst i Tørring-Heldum sogn 1893-1908. | Eskelund, Peder Nielsen (I9233)
|
| 3407 | Var som barn i pleje hos en Christen Hedegaard. Arbejdsmand og senere forpagter. | Jensen, Peter (I5420)
|
| 3408 | Var syg næsten hele sit liv. Blev ved forældrenes død adopteret af sin morbror, sekretariatschef i Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (i Shanghai 1906-36), Jens Ibsen-Sørensen og hustru Astrid Kierkegaard. Begravet på Holmens Kirkegård på Ibsen-Sørensens familiegravsted. På hendes gravsten står Lillian Rose Ibsen-Sørensen. Lillian Rose var i 1930 elev på Th. Langs skole i Silkeborg | Kann, Lillian Rose (I5800)
|
| 3409 | Var søster til hendes mands søsters (Amalie XIV,67) mand - Aamund Aamundsen. | Amundsen, Anne Helene (I3960)
|
| 3410 | Var til søs 1 år. 1906 Maskiningeniør i Mittweida USA. 1910 ansat på Nichols Kobberværk, Long Islans, USA. | Bech, Rasmus Rønneberg (I6749)
|
| 3411 | Var til søs i 21 år, heraf de 10 som skibsfører. 1925 havnefoged i Sarpsborg. Har en søn og en datter. | Holter, Olav (I4156)
|
| 3412 | Var ved brylluppet premierløjtnant og døde som pensioneret oberst i Århus i 1914. Havde fire sønner og en datter. | Wedselstoft, Thomas August Johannes (I2879)
|
| 3413 | Var ved sin død (af alderdomssvækkelse) husbestyrerinde på adressen Allegade 25, Frederiksberg. | Leisner, Adolphine Charlotte (I7846)
|
| 3414 | Ved begravelsen var han 3 måneder og 8 dage gammel. | Niels (I1168)
|
| 3415 | Ved bevilling af 25 juli 1956 blev meddelt tilladelse til at bære navnet Emil Wraae. Emil, der var uddannet indenfor manufaktur blev med årene viceinspektør i boligmagasinet Messen i Købmagergade, København, hvor han solgte tæpper. Opnåede 25 års jubilæum inden han døde 51 år gammel i 1961. Se i øvrigt Gudrun Lilly Wraae. | Wraae-Nielsen, Emil (I6351)
|
| 3416 | Ved brylluppet adjunkt ved Nakskov Middelskole og senere sognepræst i Skjelby og Gjeddesby. | Holst, Christian Balthazar Porth (I2799)
|
| 3417 | Ved brylluppet var han konstitueret stiftsprovst. | Bechmann, Niels Kirchemore (I3883)
|
| 3418 | Ved folketællingen i 1801 angives hun som gift (for anden gang) med Niels Olesen og 43 år gammel. Ved folketællingen i 1845 angives hun som 90 år gammel og født i Langå sogn, Viborg. | Laursdatter, Ellen (I1173)
|
| 3419 | Ved FT 1940 opholdt Kirsten Jensen sig hos sønnen Jens Ibsen-Sørensen på dennes gård i Humlum Sogn, Ringkøbing Amt. | Jensen, Kirsten (I9238)
|
| 3420 | Ved indgåelse af ægteskab med Rasmus Mønsted i 1932 var Charlotte Sass kontorist og boede Sct. Laurentiigade 12, 1.sal, matr nr. 281 i Ribe. Parret boede 1932-38 i Villa Solkjær beliggende på Kurveholmen 20 i Ribe. Efter ægtefællens død i 1938 blev Charlotte boende i Villa Solkjær, idet hun lejede et værelse ud. I 1939-48 boede hun Sønderportsgade 10, og 1950-51 Gråbrødregade 17. Hun var indtil 1945 kontorist ved Ribe Stiftamt. Herefter levede hun som rentrice resten af sine dage. Ved sin død boede hun på plejehjemmet Fortegården, Vejlby Sogn, Århus Amt. | Sass, Charlotte (I7685)
|
| 3421 | Ved sin mands død i 1841 flyttede Christine Elisabeth til København, hvor hun døde i 1887. | (I250)
|
| 3422 | Ved skiftet efter Edele barfod og Hans Hansen Bolting i 1698 ses, at der var efterladt tre børn: Johan Otto Bolting, Stephen Bolting samt Claus Barfod Hansen Bolting, der imidlertid altid blot kaldte sig Claus Barfod, ligesom hans børn. | Barfod, Edele Katrine (I3726)
|
| 3423 | Ved vielse i 1886: "Steddatter af Søren Pedersen, Ravnstrup". | Kristensen, Ane Kirstine (I7781)
|
| 3424 | Ved vielsen i 1832 til Johan Erik Hamberg blev det i kirkebogen noteret, at Cathrine Marie var en 56 år gl. enke med efternavnet Brodersen, født Kock. Cathrine Marie må være død senest i 1855, idet Johan Erik Hamberg i dette års Folketælling står som enkemand. | Kock, Cathrine Marie (I9332)
|
| 3425 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Elvan, Odd Håkon (I3160)
|
| 3426 | VejleWiki.dk: Født 29.09.1847 på Valbygaard ved Slagelse og død 19.01.1920 på Engelsholm Slot. Begravet i Nørup. Søn af godsejer August Bech, far til August Bech, der overtog Engelsholm Slot efter ham. Bech blev student i 1865 og blev uddannet cand.polit. i 1870. Han studerede vinteren 1870?71 ved Harvard universitetet i USA. Sommeren 1871 var han volontør hos bankhuset Duncan, Sherman og & Co. i New York. 1871?73 var han ansat som assistent i Den Danske Landmandsbank i København. Bech købte Engelsholm Slot i 1873. Det første år måtte han lære landvæsen på Tirsbæk Gods. Under hans ejerskab blev Engelsholm sat i stand og han stod for en del beplantning af dele af slottets jorde. På grund af Bechs store og brede viden indenfor både landøkonomi, samt kommunale og samfundsmæssige spørgsmål fik han hurtigt en række tillidsposter. Han blev især et kendt navn i landbokredse i Jylland. Bech var blandt andet medlem af Vejle Amtsråd 1877-1910. Han var formand for Vejle Vesteregns Landboforening 1878?93, tillige formand for A/S Give Plantage 1877-1920. Han blev valgt til formand for de Samvirkende Jyske Landboforeninger og sad i bestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen. 1909?1911 var han formand for Statens Planteavlsudvalg. Han var medlem af Landmandsbankens bankråd 1910?20. I 1879 blev han valgt til repræsentant i Det Danske Hedeselskab, 1907?09 var han repræsentantskabets formand og 1909?12 hedeselskabets direktør. Udnævnt til Hofjægermester i 1897 og til Kammerherre i 1906. Udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1888, Dannebrogsmændenes Hæderstegn i 1897. Kommandør af Dannebrog i 1919. | Bech, Carl Adolph Rothe (I6452)
|
| 3427 | Vi ved ikke andet om Else Margrethe Barfod end at hun endnu levede i København 1759. | Barfod, Else Margrethe (I1051)
|
| 3428 | Vi ved ikke andet om Karen v. Essen Barfoed, end at hun i nogle år var hos pastor Fabricius i Skanderborg, hvorfra hun kom til Assens og vist nok senere døde ugift i København. | Barfoed, Karen v. Essen (I1064)
|
| 3429 | Vibeke Barfod er uddannet som kontorassistent. | Barfod, Vibeke (I154)
|
| 3430 | Vibeke Pagh Barfod tog pigeskoleeksamen fra Ingrid Jespersens Skole i 1939. Under den tyske besættelse tog hun aktivt del i Densk Samlings illegale arbejde bl.a. som kurer mellem landsdelene, og var fra foråret 1944 "under jorden", men rejste i foråret 1945 illegalt til Sverige for at deltage i forberedelserne af det legale blad "Morgenbladet", hvis første nr. udkom den 5. maj 1945. Hun udgav den 9/4 1991 bogen "Kurer til Aalborg 1944", der på en meget sympatisk måde fortæller om hendes oplevelser under krigen. De har en søn Søren og to døtre Lene og Lisbeth. Lene har taget navnet Barfod. | Barfod, Vibeke Pagh (I124)
|
| 3431 | Viceherredshøvding og senere foged ved Andrarums Alunbruk. Søn af sognepræst i Vinsløv titulær provst Håkan Berthelius og Anna Magdalene f. Witte. | Berthelius, Gustaf (I1620)
|
| 3432 | Viceherredshøvding. Søn af kronobefallningsman og titulær assessor Christian Håkansson og Helena Christina f. Ljunggren. | Håkansson, Anton Elis (I1520)
|
| 3433 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Puggaard, Jørgen (I4513)
|
| 3434 | Vicepræsident for Manhattan Banks afdeling i Hermosa Beach i Californien. Har ingen børn. | Bright, Lee Ann (I2964)
|
| 3435 | Victor Henrik Valdemar Barfoed blev student fra Nykøbing Falster i 1862. Han meldte sig som frivillig til krigen 1864 og blev reserveofficersaspirant ved 6. dragonregiment. Den 31/12 1864 blev han officersaspirant ved kavalleriets reserve ved 3. dragonregiment, og fra den 19/7 1867 blev han med anciennitet fra 31/12 1864 sekondløjtnant i kavalleriets krigsreserve og den 26/12 1867 overført til 2. drogonregiment. Den 28/1 1869 blev han cand.polyt. og fra 1869 assistent i de sjællandske jernbaners hovedkontor. Den 15/2 1872 overførtes han til forstærkningen som løjtnant ved rytteriet. Samme år blev han fuldmægtig ved Statsbanernes hovedkassererkontor og tillige bibliotekar ved Sjællandske Statsbanepersonales Bibliotek. I 1890 blev han ritmester og 1901 hovedkasserer ved statsbanerne. Han blev Ridder af Dannebrog 1905. De havde to børn (XVI,38-39). | Barfoed, Victor Henrik Valdemar (I706)
|
| 3436 | Videnskabelig engelsk bibliograf (scientific/Eng. bibliographer) | Peppercorn, Thomas Henry (I4645)
|
| 3437 | Vilhelm Barfoed blev udlært maskinsmed på "Atlas" i 1905. Derefter tog han i januar 1906 maskinisteksamen og tillægsprøve i elektroteknik, hvorpå han sejlede med "Heckscher & Co"'s både som assistent og 2. klasses mester indtil 1909 og derefter med ØK.s både. De havde to børn (XVII,7 og 216). | Barfoed, Vilhelm (I464)
|
| 3438 | Vilhelmine Christiane Frederikke Barfoed blev musiklærerinde og senere selskabsdame og guvernante i adelige hjem. | Barfoed, Vilhelmine Christiane Frederikke (I681)
|
| 3439 | Virksomhedsrådgiver. | Brandauer, Alexander (I2078)
|
| 3440 | Vordingborg: Blev kørt over af lastbil og døde. Blev ca. 4 år. | Leisner, Sten Winge (I5703)
|
| 3441 | Wanda arbejdede som smørrebrødsjomfru på Fredericia Banegård og på restaurant Kilden i Aalborg indtil hun blev gift. | Christiansen, Wanda (I6341)
|
| 3442 | Westy Petræus kom til Reykjavik i 1794 som faktor for Nordborg-købmændene. Han blev selvstændig i 1796. Westy Petræus var enkemand da han blev gift med Anne Cathrine Hølter. 18 jan 1799 i Kbh Frelsers. (Kbg Frelsers) Han forlader Reykjavik i 1807 (Jøn H: Årbækur R.vikur.) Han er første gang i Københavns skattemandtal i 1811 (Stadsarkivet: Københavns skattemandtal 1810, 1810/11 og 1811). Han får aldrig borgerskab i København. (Stadsarkivet: Københavns borgerskabsprotokol). Død 16 sep 1828 af nervesvaghed. Begr 21 sep 1828 fra Helliggeist ? Plads 12ML.(Stadsarkivet: Kbh begravelsesvæsen) Kilde Karin Andersen: Westy Petræus og Christine Elisabeth Svanes arvesag. Testamentets ordlyd: Underskrevne Egtefolk jeg Factor Westy Petræus og jeg Christine Elisabeth Svane, som ikke udi vort Egteskab have avlet Børn med hinanden, tilsige hinanden herved med velberaad Hue og fuldkommen Forstand, at den længstlevende af os skulle eie, bruge og beholde som en uryggelig Eiendom alle vore Efterladenskaber, uden at vore Arvinger paa nogen af Siderne skal hane mindste Tilkald og Paastand om nogen af vore ringe Midler, undtagen 10rdl skriver Tie Rigsdaler, som den Længstlevende engang for alle strax skal betale til den afdødes Arvinger, følgelig skal ogsaa Boet, naar en af os ved Døden afgaar ikke komme under Rettens Behandling.- Paa denne vor sidste Villie ansøge vi herved allerunderdanigst Deres Kongelige Mayestæts allernaadigste confirmation.- Til Stedfæstelse er dette vort Testamente af os underskrevet og forseglet og have vi formaaet Herr Landfoget Tinne og Kiøbmand Arne Jonsen at underskrive som Witterligheds Vidner. ? Reikewig d. 8. Februarii 1798 Westy Petræus At Hr. Westy Petræus og hans Kone Mad: Christine Elisabeth Svane have begge været ved fuld Forstand, da dette Testamente Christine Elisabeth Svane Blev underskrevet, samt at velbemeldte Mad: Christine Elisabeth med paafalden Peen har hørt Testamentet oplæse og dertil givet sit samtykke og hendes Underskrift, skeet ved paafalden Peen, bevidner vi som Witterligheds Vidner. Reikewig P M Tinne (L.S.) A. Jonsen (L.S.) Pro memoria Ifølge et imellem mig og min nu afdøde Hustrue Christine Elisabeth Svane under 8.de Februarii oprettet og af Hans Kongl. Mayestet under 16.de Octbr: f:A: allernaadigst confirmaret Testamente som herved forevist in originali og hvoraf følger verificeret Gienpart er jeg Eier af vores fælles Boe, imod at indbetale 10rdl. til min afdøde Hustrues Arvinger. ? Da jeg nu agter at indlade mig i nyt Egteskab, saa skulde jeg herved udbede mig, at Skifte Commissionen vilde modtage bemeldte 10rdl til Deeling imellem fornævnte min afdøde Hustrues Arvinger.- Kiøbenhavn den 16de Januarii 1799 W. Petræus Islandsk Kiøbmand Til Kiøbenhavns Hof og Stadsetats Skifte Commission. Vi Christian den Syvende af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormares, Dyttmarsken og Oldenburg, giøre Vitterligt, at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begiort vores allernaadigste confirmation paa det imellem Westi Petræus og hans Hustrue Christine Elisabeth Svane af Reikewig udi vort Land Islands under 8.de Febr: 1798 oprettede og herhos in originale vedheftede Testamente, hvoraf i vort Danske Cancilie er indleveret en ligeledes Gienpaart, da saafremt fornævnte Westy Petræus og Hustrue sig ingen Livs Arvinger paa nogen af Siderne efterlader, ville vi dette Testamente udi alle dets Ord, Clausuler og Puncter, saaledes som det her findes allernaadigst have confirmeret og stadfæste, dog 6.te og 10.de Pænge, samt al anden os tilsammen Arvefalds Rettighed i alle Maader uforkrænket, saa og at med Odelsretten efter Lands Lov en forfalden desligeste at intet ældre Testament, som herom kunne være giort og ved den Testamenterendes Død her ? end et opfyldelses Kraft, herved paa nogen Maade svækkes, men samme at forblive i sin fulde kraft og gyldighed saaledes som det giort og stadfæstet ere. ? forbydende alle og enhver herimod eftersom forskrevet staar, at hindre alle i nogen Maade forfang at giøre. ? Givet udi vores Kongel. Mayestets allernaadigste Befaling Brandt Schow Reirersen Westy Petræus og Hustrue af Reikewig i Island Testamentes confirmation. Forseglingsprotokol 1771 ? 1863 sag 2/72 Anno 1799 d. 17. Januarii blev i Skifte commissionen fremlagt et til Sagen fra Islandsk Kiøbmand Petræus indkommen l:m: af 16.de d:m: med derved fulgte Copie af et imellem ham og hans afd. Hustrue Christine Elisabeth Svane under 8.de Februarii d:A: oprettet og d. 16.de October næstefter allernaadigst confirmered Testamente, hvorefter Enkemanden som Længstlevende til Skifte Commissionen haver indbatalt til hans afd. Hustrues Arvinger 10rdl. hvorfor paa det originale Testamente er meddelt Qvittering. Herved beror det til videre. Teksten til avisavertissementer efter arvinger Ifølge et imellem afgangne Christine Elisabeth Svane og efterlevende Mand Islandsk Kiøbmand Petreius, under 8.de Februarij 1798 oprettet og den 16 October nestefter confirmeret Testamente, haver Enkemanden til Hof og Stads Rettens Skifte Commission, indbetalt til Deeling imellem den afdødes Arvinger = 10rdl = , Thi indkaldes herved med Lovlig Varsel fornævnte afdøde Christine Elisabeth Svanes Arvinger at møde udi Kiøbenhavns Hof og Stads Rets Skifte Commission for at anmelde og bevise deres Arve Ret samt at imodtage hvad dem kan tilkomme af bemeldte indbetalte 10rdl. for R. Top Indført 3 gange efter hinanden udi Berlingske Tidende og 3 gange efter hinanden i alle Aviser. Arvesagens afslutning. Islandsk Kiøbmand Westy Petræus?s Hustrue afd. Christine Elisabeth Svanes Stervboe, hvori Behandlingen blev beg. Den 17. Januarii 1799, slu. Den 23. Matrii 1801. Som indtægt bliver her ? at anføre: - et af Enkemanden ifølge det imellem ham og den Afdøde under 8.de Febr. 1798 oprættede og af Kongen under 16.de Octbr. F:A: confirmerede Testamente her til den afdødes Arvinger ab testato indleverede 10rdl hvoraf afgaar: - 1. De Peæs: Top for Arvingernes indkaldelse tilsammen 2- . - . ? Dem ham ved ser ? den 23. Martii ? med ? i Protokollen blev udbetalt. 2. denne Skiftes Forretnings omkostninger saasom: - a. Skifte salu 1- . - . - b. Skriver Salu - .2-. - c. ? - .1-.8- d. asteni beskrivelse paa 5 Ark 3- . - . - e. Brugt Papir til f. Folio Penge til Kongen - .1-. - 5- . - . ? tilsammen 7- . - . ? Derefter haves i behold 3- . - . ? Som da ingen Arvinger dertil have her anmeldt sig, udi Stadens Kasse in deposito hensættes.- Hvormed Skifte-Forretningen sluttes. | Petræus, Westij (I6694)
|
| 3443 | Wikipedia: Arne Solberg (født 27. august 1902 på Storjorda i det daværende Tysfjord, død 23. januar 1968) var en norsk oberstløytnant og politiker som representerte Arbeiderpartiet. Solberg var ordfører i Tysfjord fra 1959, og fylkestingsrepresentant i Nordland, frem til hans død. Solberg fullførte sin utdannelse i forsvaret i 1923, hvor han steg i gradene og ble oberstløytnant i 1958. Han var sjef for heimevernets distrikt 15 i Nord-Hålogaland fra 1953 til 1964. Under andre verdenskrig deltok han i felttoget mot Nord-Norge frem til han 16. august 1943 ble satt i fangenskap i Tyskland frem til krigens slutt. Fra 1946 var Solberg medlem av Nordland fylkes jernbanekomité, hvor han siden 1950 var formann. Han var medlem av styret til Nord-Salten Kraftlag fra etableringen i 1946, og styreformann fra 1956 til 1968. Solberg ble valgt til ordfører i Tysfjord i desember 1959. Han ble gjenvalgt i desember 1963 og i november 1967. Under et kommunestyremøte i Kjøpsvik, ble Solberg rammet av et hjerteattakk. Han døde, i en alder av 65 år, på Bodø sykehus den påfølgende natt. | Solberg, Arne (I10610)
|
| 3444 | Wikipedia: Grev Carl Heinrich von Linden (født 28. maj 1838 i Ulm , † 15. januar 1910 i Stuttgart ) var medstifter af Museum for Regionale og Etnologiske Studier (Linden Museum) i Stuttgart, der blev opkaldt efter ham i dag, og protektor for museet. Greve, overkammerherre hos kong Wilhelm af Würtemberg. Formand for den würtembergske Forening for Handelsgeografi, stifter af Linden-Museet i Stuttgart. Ejer af familiegodset Burgberg ved Stuttgart. Carl Heinrich von Linden var en af fem sønner fra grev Edmund von Lindens andet ægteskab (1798-1865) med Freyin Wilhelmine Fuchs von Bimbach og Dornheim. Efter uddannelsen fra gymnasiet i Ulm studerede han jura og økonomi i Tübingen og blev retsmester og kammermand for Karl Friedrich Alexander von Württemberg under hans embedsperiode . Han giftede sig med sin kone Maria Elisabeth Bech (født 26. juni 1847 i New York) den 8. maj 1877, hun døde i 1914. Ægteskabet forblev barnløst. Et år før hans pension i 1886 blev han medlem af Württemberg Association for Commercial Geography og i 1887 medlem af komiteen. Fra 1889 til sin død i 1910 var han formand for udvalget. | von Linden, Carl Heinrich (I6786)
|
| 3445 | Wikipedia: Ole Berendt Suhr (3. maj 1813 i Nyborg ? 6. oktober 1875 på Sølyst, Klampenborg) var en dansk handelsmand, der bl.a. oprettede Suhrs Friboliger. Ole Bernt Suhr blev født i Nyborg, hvor hans fader, agent Ole Bernt Suhr, var købmand; moderen var Laurine Marie f. Møller, datter af Nyborgs dengang store købmand Rasmus Møller. Der var både på fædrene og mødrene side købmandsblod i hans årer. Desuagtet blev han student (1832), ja teologisk kandidat (1838), men kun for derefter at blive knyttet til handelshuset J.P. Suhr & Søn i København, i hvis tjeneste han arbejdede, indtil hans barnløse farbroder Johannes Theodor Suhr fra 1. januar 1856 trak sig tilbage og gjorde ham til husets chef. Som sådan arbejdede han videre i det givne solide spor og fortsatte da navnlig husets store kulforretning, og 1867 anlagde han i forbindelse med den en cinders- og kokesfabrik på Christiansholm. Han var en af indbyderne til oprettelsen af Privatbanken (1857), for hvilken C.F. Tietgen blev direktør, og med denne arbejdede han på forskellig måde sammen. Suhr fulgte ham således i interessen for kryolitbrydningen i Grønland, 1864 stiftedes Kryolithmine- og Handelsselskabet, væsentlig med Suhrsk kapital; 1860 og 1862 stod J.P. Suhr & Søn ved siden af Privatbanken ved afslutningen af et norsk statslån, og Suhr var med i bestyrelserne for de telegrafaktieselskaber, der gik forud for Det Store Nordiske Telegrafselskab, ligesom i dettes bestyrelse (1869), i bestyrelserne for Det Forenede Dampskibs-Selskab (1866), De Danske Sukkerfabrikker (1872) osv. I Privatbanken stod han fra dens stiftelse som næstformand, og det skal endnu nævnes, at han fra 1861-67 var handelskyndigt medlem af Sø- og Handelsretten og fra 1864 kurator for Vajsenhuset. Han var konsul for Ny Granada 1853-63, og 1865 blev han etatsråd. 1862 blev han Ridder af Dannebrog og 1868 Dannebrogsmand. Efter i 1873 at være blevet ramt af et apoplektisk slag afgik han ved døden 6. oktober 1875 på sin ejendom Sølyst ved Klampenborg. Han er begravet på Gentofte Kirkegård. Han ejede desuden herregården Petersgaard, som han købte i 1870. Efter en bestemmelse i hans testamente byggedes i Valdemarsgade en stor fribolig for trængende grosserere og grossererenker. 20. september 1847 havde Suhr ægtet Ida Marie Bech (11. april 1825 ? 8. august 1897), datter af grosserer Jørgen Peter Bech og Ellen Sophie Magdalene f. Meyer. Efter sin mands død stod hun som indehaver af det Suhrske handelshus, fra 1877 med 2 kompagnoner, sin svigersøn, grosserer, senere græsk generalkonsul, Julius Holmblad, og husets mangeårige medarbejder grosserer, senere etatsråd, S.W. Isberg. Allerede 1893 trak imidlertid den sidstnævnte sig tilbage på grund af sygelighed (f 17. august 1895), og Julius Holmblad afgik ved døden 17. juni 1896. Hermed var det gamle handelshus dødsdømt. Etatsrådinde Suhr tog ingen nye kompagnoner. Efter hendes død afvikledes forretningerne, der afsluttedes ved udgangen af 1899 med en donation på 100.000 kr. til Videnskabernes Selskab som en anerkendelse fra husets side af den danske videnskabs betydning for kryolitsagen. Ole Suhrs Gade i København er opkaldt efter ham. Der findes et portrætmaleri af Carl Bloch fra 1870. Buste af Th. Stein 1873. Medaljon af Frederik Stramboe 1881. Træsnit 1875. Bopæl: 1848: Nygade 90, København 1857: Filosofgangen 255 (nuv. Vester Voldgade) | Suhr, Ole Berndt (I6456)
|
| 3446 | WIKIPEDIA: Peter Johansen Neergaard (13. december 1702 ? 27. august 1772) var en dansk godsejer. Han var søn af Johan Thomæsen Neergaard til Fuglebjerggård og Grevensvænge og Sidsel Pedersdatter Wartberg, købte, efter at have været forpagter, 1741 for o. 34.000 Rdl. Ringsted Kloster med Kærupgård og 1745 Tryggevælde og Alslev, hvilke han igen afhændede 1751, da han købte Eskilstrup, som han dog atter solgte 1755, og Svenstrup, der er forblevet i hans efterslægts besiddelse; endelig forøgede han 1763 sit gods med Merløsegård. 1750 erhvervede han krigsrådstitel og døde 27. august 1772. Gift 1741 med Kirstine Tønnesdatter (15. december 1717 - 3. december 1751), vistnok en steddatter af krigsråd og regimentsskriver Jens Bruun. http://skeel.info/getperson.php?personID=I18023&tree=ks ?Neergaard, Peter Johansen, 1702-72, Godsejer, Søn af Johan Thomasen N. til Fuglebjerggaard og Grevensvænge og Sidsel Pedersdatter Wartberg, var født 13. Dec. 1702, købte, efter at have været Forpagter, 1741 for o. 34000 Rdl. Ringstedkloster med Kjærupgaard og 1745 Tryggevælde og Alslev, hvilke han igjen afhændede 1751, da han kjøbte Eskildstrup, som han dog atter solgte 1755, og Svendstrup, der er forbleven i hans Efterslægts Besiddelse; endelig forøgede han 1763 sit Gods med Merløsegaard. 1750 erhvervede han Krigsraadstitel og døde 27. Avg. 1772. Gift 1741 med Kirstine Tønnesdatter (f. 15. Dec. 1717 d. 3. Dec. 1751), vistnok en Stifdatter af Krigsraad og Regimentsskriver Jens Bruun. Foruden ved sin Rigdom er N. bleven bekjendt ved, at nogle, og da især hans ældste Søn Jens (ovfr. S. 156), mente, men næppe med Grund, Wessels Digt «Herremanden» møntet paa ham og hans Familie, hvorfor Sønnen forfattede en grov Parodi paa Digtet; dette opbragte den ellers fredsommelige Digter saaledes, at han skrev den vel bekendte Gravskrift over Krigsraad N. den store. Teilmann, Stamtavle ov. Fam. Neergaard S. 8. Danske Herregaarde VI: Svendstrup Foruden ved sin rigdom er Neergaard blevet kendt ved, at nogle, og da især hans ældste søn Jens Bruun de Neergaard, mente, men næppe med grund, Johan Herman Wessels digt "Herremanden" møntet på ham og hans familie, hvorfor sønnen forfattede en grov parodi på digtet; dette opbragte den ellers fredsommelige digter således, at han skrev den velkendte gravskrift over "Krigsråd Neergaard den Store". | Neergaard, Peter Johansen (I5323)
|
| 3447 | Wikipedia: Vilhelm August Borgen (2. juli 1801 på Nøragergaard ved Slagelse – 27. maj 1884 i København) var en dansk skolemand, politiker og kultusminister, bror til Bonaparte Borgen. Borgen blev student 1819 fra Borgerdydskolen i København, og efter Anden Eksamen 1820 blev han lærer ved Fredericia Latinskole. I 1824 blev han lærer ved sin gamle skole (Borgerdydskolen), og 1829 ved det von Westenske Institut, som han bestyrede fra 1832 til 1844. De første syv år var det i fællesskab med K.C. Nielsen (senere rektor ved Realskolen i Århus). Fra 1844 var han direktør for borger- og almueskolevæsenet i København, indtil han indtrådte som kultusminister (Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet) i det Rotwittske ministerium (2. december 1859 – 24. februar 1860). I 1846 valgtes Borgen til stændersuppleant for København og havde som landstingsmand for Københavns Amt 2. kreds (29. december 1849 – 23. juni 1866) og fik således sæde på Rigsdagen, hvor han sluttede sig til Venstre. Borgen blev titulær professor 1851, Ridder af Dannebrog 1858 og etatsråd 1878. Han deltog sammen med læge Hübertz i oprettelsen af en af de første åndssvageanstalter, Idiotanstalten på Gammel Bakkehus 1855, og var medlem af dens bestyrelse i 25 år til 1880, de sidste tyve år som formand. Som Københavns første skoledirektør fremkaldte han gennemgribende reformer i kommunens skolevæsen: opførelse af skolebygninger forening af de spredte skoler til organiske enheder ansættelse af skoleinspektører forhøjelse af lærernes løn og forbedring af undervisning og disciplin Hans ministerperiode blev kort, men alligevel havde han ved flere lejligheder mulighed for at vise sit klarsyn, således da han sammen med J.N. Madvig modsatte sig skoleloven af 2. maj 1855 om tidlig udskrivning af skolen, og da han 27. januar 1852 i Landstinget udtalte, at der burde vedtages en lov, der satte landets undervisningsvæsen i organisk forbindelse, så det dannede et hele. Denne tanke blev først til virkelighed med Almenskoleloven af 24. april 1903. Af hans skrifter for og om skolen kan nævnes Vejledning til Affattelse af Udarbejdelser i Modersmaalet (1840, 7. oplag 1865) og de danske læsebøger, han udgav sammen med G.F.F. Rung (I, 1843, 14. oplag 1883). Han ægtede 1837 Marie Vilhelmine Andrea Schøning, datter af oberstløjtnant og kommandant på Bornholm P.H. Schøning og hans egen søster Anna Cathrine Borgen. Han er begravet på Assistens Kirkegård. Borgen er gengivet i litografi 1851 og træsnit af H.P. Hansen 1884. | Borgen, Vilhelm August (I7457)
|
| 3448 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Stender, Benny (I6363)
|
| 3449 | Wikipedia: Gunnar Larsen (født 8. juli 1928 i Bonderød ved Faxe, død 15. juni 2018) var en dansk geolog, som 1967-95 var professor ved Aarhus Universitet. Gunnar Larsen voksede op på en gård på Stevns, og han blev i 1947 student fra Høng Studenterkursus. Han læste herefter geologi på Københavns Universitet, blev i 1956 mag.scient. og var dernæst tilknyttet Danmarks Geologiske Undersøgelse, foruden Statens Byggeforskningsinstitut, hvor han arbejdede med betons stabilitet. I 1966 opnåede han doktorgraden på en afhandling om tungsand i danske mesozoiske aflejringer. Året efter blev han ansat som professor i geologi ved Aarhus Universitet, hvor han afløste Asger Berthelsen, efter i årene forinden at have virket som ekstern lektor. Hans forskning var de følgende år koncentreret om sedimentologi, kvartærgeologi, hvor undersøgelser på Randersbladet førte til specialeafhandlinger for en række studerende, samt ingeniørgeologi, hvor han bl.a. bidrog til jordbundsundersøgelser for både Farøbroerne og Storebæltsforbindelsen. I årene 1972-73 gav han gæsteforelæsninger ved universiteterne i Lund, Göteborg og Heidelberg. Gunnar Larsen var optaget af naturbeskyttelse, og han var i årene 1969-81 medlem af Naturfredningsrådet. I perioden 1984-92 var han medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Han var redaktør for tidsskriftet Bulletin of the Geological Society of Denmark (1962-69), medredaktør af Sedimentary Geology (1967-84), samt medredaktør af Engineering Geology (1965-83). | Larsen, Gunnar (I9927)
|
| 3450 | Wikipedia: Johan Kristoffer Cronquist, född 8 april 1866 i Malmö, död där 7 mars 1921, var en svensk barnläkare. Han var son till Georg Cronquist, bror till Carl och Axel Cronquist samt far till Alice Lyttkens. Cronquist blev student vid Lunds universitet 1883, medicine kandidat 1890, medicine licentiat vid Karolinska institutet i Stockholm 1894 och medicine doktor 1899. Han var tillförordnad provinsialläkare i Vara distrikt 1895 och 1896, bataljonsläkare i Fältläkarkårens reserv från 1895 och praktiserande läkare i Malmö från 1896. Han var skolläkare vid Malmö högre allmänna läroverk 1901 och läkare vid Malmö barnsjukhus från 1907 till sin död. Han var även verksam som medicinsk författare. | Cronquist, Johan Christoffer (I8385)
|